Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Matthias Hoep. 423
gæster. I virkeligheden er hans stilling overfor de engelske købmænd
ganske den samme som Ditlev Enbecks overfor hans hanseatiske gæster;
de tager ind hos ham og bor dær, han bespiser dem, giver deres heste
foder, køber heste til dem, naar de skal videre til Stade, sælger dem
for dem, naar de er paa rejse hjem til England. Men dertil kommer
saa ganske som hos Ditlev Enbeck, men naturligvis i langt større om-
fang, de rækker af egentlige handelsforretninger, hvortil dette værtshold
gav anledning: salg og køb som kommissionær for gæsterne, spedition
af varer for dem, pengeinkassationer og udbetalinger. Det er ikke rig-
tigt, naar Ehrenberg mener, at Hoep siden 1572 kun gjorde forretninger
for egen regning ,paåaa anden haand", d.v.s. at han købte sine engelske
tøjer udelukkende i Hamburg af Englænderne eller tyske importører",
endnu i 1586 i det mindste sender han varer til faktoren Herman
Langenbek i London med ordre ti ham om for provenuet at indkøbe
engelske tøjer, men det er sandt, at ved siden af hans egen forretning
antog hans kommissionsforretninger og speditionsforretninger for de
engelske købmænd et stedse voksende omfang og var vel i hans sidste
aar den betydeligste del af hans forretning.
Man ser da, at Matthias Hoep efterhaanden kom til at drive handel
i alle de former, den hanseatiske handel kendte. Han drev den gen-
sidige kommissionshandel baade som faktor og købmand, han stod som
faktor og senere naturligt i societetsforhold, han drev handel for egen
regning, og han indtog stillingen som vært. Men det interessanteste er
nu, at man gennem hans regnskabsbøger kan forfølge, hvorledes et nyt
princip med stedse større kraft bryder ind i disse kendte forhold; et
princip, hvis stedse stærkere fremtræden man mest maa tilskrive for-
bindelsen med England og en deraf følgende overførelse af engelske
handelssædvaner. Dette nye princip, hvis gennembrud lader sig for-
følge i de Hoepske handelsbøger, er provisionsprincipet; man ser det
indført, først og svagt i faktorhandelen; senere og absolut i værts-
handelen for de engelske købmænd. For at paavise dette gennembrud
vil en nøjere redegørelse for enkelte partier af de Hoepske regnskabs-
bøgers indhold være nødvendigt.
396. Om Matthias Hoeps virksomhed som ligger i London oplyses
man ved en meget fyldig handelskorrespondance fra aarene 1566—1569
og ved regnskabsindførsler af forskellig art, særlig lister over solgte
varer fra aarene 1563—1566 og en liste over varer, afskibede i aaret
15702,
Om disse regnskabsindførsler og om Hoeps hele regnskabsførelse maa først
bemærkes, at den staar langt under Schrøders. Det viser sig ikke blot i den ydre
form: skriften selv er ikke saa god og let læselig, indførselsmaaden ikke saa or-
dentlig, men ogsaa i hele anlæggelsen af regnskabet. Man kan med sikkerhed se
en hovedbog bag Schrøders journal, og der er i det mindste grund til at formode,
at journalen er fuldstændig; intet saadant kan ses eller formodes hos Hoep. Der
kan være tale om, at Schrøders bogholderi har været ret systematisk; Hoeps er
det sædvanlige middelalderlige, alene fremkaldt af kredittilstaaelsen, det er derfor
i sig selv ufuldstændigt, hvad til overflod bevises ved, at man i brevene finder om-
i Ehrenberg Hamburg 253—54.
2 Salgslisterne findes i B, afskibningslisten i D, cf. ndnf. 430 anm. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
