- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
360

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

360 lil kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.

erhverv", I England gjorde alle kompagniorganisationens angribere sær-
lig merchant adventurers til deres syndebuk, indtil saa dette kompagni
allerede i 1688” blev berøvet sit monopol paa eksporten af engelsk
klæde til kontinentet.

329. Hamburgfaktoriets ubetimelighed viste sig mest iøjnefaldende
derved, at det stadig havde at kæmpe med en uudryddelig handel af
interlopers til Hamburg. Allerede 1577—78 var denne interlopers
handel af et betydeligt omfang”, og der er ingen tvivl om, at den i den
følgende tid, da kompagniet vanskeligt kunde træffe foranstaltninger der-
imod, er blevet fortsat. Disse engelske købmænd udenfor kompagniet
henvendte sig naturligvis stedse til hamburgske kommissionærer, og i
alt fald efter faktoriets genoprettelse 1611 blev dette en nødvendighed
for dem, naar de vilde fortsætte deres handel. Netop det, at det i sig
selv var saa naturligt, at engelske købmænd benyttede hamburgske
kommissionærer, gjorde kompagniets stilling meget vanskelig og maatte
styrke modstanden mod det i England selv. Det søgte da at standse
denne bevægelse, idet det paa den ene side i strid med alle nedarvede
principer 1613 20. marts tillod ikke-medlemmer at importere alle frem-
mede varer til Hamburg, naar de gav dem i kommission til medlemmer
af kompagniet dær’, paa den anden side ved privilegiernes fornyelse
1618 fik tilføjet et forbud mod, at borgere, indbyggere eller fremmede
i Hamburg fra England bragte eller dertil sendte varer, tilhørende Eng-
lændere, hvad enten disse var medlemmer eller ej?, Eftersom imidlertid
indrømmelsen med hensyn til fremmede varer var saa at sige betyd-
ningsløs i en tid, hvor engelsk handel næsten alene var klædeeksport,
fandt der ikke desto mindre i 1620erne en ikke ringe import sted til
Hamburg fra interlopers?, og i en stigende interloperhandel kan man
vistnok se aarsagen til, at merchant adventurers handel, endskønt Ham-
burg havde afløst Middelburg som kompagniets hovedplads, øjensynligt
i det 17. aarh. var 1 tilbagegang.

Thi medens engelsk handel som helhed indtil slutn. af det 17. aarh.
var i stadig fremgang, og medens antallet af engelske faktorer paa
Levantpladserne i dette aarhundrede stedse vokser, er det i Hamburg i
tilbagegang. Materialet til denne kompagniets senere historie er ringe,
men det kan dog anføres, at man for aaret 1611 kender navnene paa
104 engelske købmænd, der drev handel i Hamburg, for 1620 kan
anslaa deres tal til mindst 116 — men for aarene omkring 1690 til
kun et halvt hundrede. De i faktoriets kirkebog bevarede daabslister
kan maaske benyttes som vidnesbyrd om, at tilbagegangen var jævn og
stadig; medens der i 1618 døbes 16 børn, i 1624: 15, er tallet i
perioden 1640—64 i aarligt gennemsnit 9,4, i tiden 1666—88 4,7.

Loven af 1688, der gav alle Englændere lige ret til klædeeksport

2 Lingelbach Am. Hist. Rev. 9, 277.
2 Stat. of the Realm I Will. and Marv c. 3 sect. 10.
. 3 Ehrenberg Hamburg 330—31.
4 Lingelbach 32.
S Lingelbach Am. Hist. Rev. 9, 272.
S Baasch Zts. f. hamb. Gesch. 9, 311.
" Ehrenberg Hamburg 258 ff. Hitzigrath 12- 14, 24—25.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free