Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Ill. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.
enkeltheder skal her hovedtrækkene af udviklingen i tiden ned til 1600
fremhæves; to hovedbegivenheder markerer den: indførelsen af Leipzigs
stapelret og flodernes lukning.
304. Leipzigs stapelret fremtræder ret pludseligt og er af en
ganske egenartet karakter. I det kejserlige privilegium af 1497 20. juli
knyttedes til stadfæstelsen af Leipzigs tre messer et forbud imod, at der
i stæder eller landsbyer deromkring i bispedømmerne Magdeburg, Halber-
stadt, Meissen, Merseburg og Naumburg oprettes noget nyt aarsmarked.
Et nyt kejserligt privilegium af 1507 23. juni gik langt videre: Leipzig
fik stapel- og oplagsret for alle varer, og for fremtiden maatte der i en
omkreds af 15 mile omkring byen ikke oprettes eller afholdes noget
aarsmarked eller messe eller hævdes nogen oplagsret".
I de følgende aarhundreder hævdede Leipzig, ganske vist under heftige kampe
med Halle, Erfurt, Magdeburg, Naumburg, Braunschweig etc. disse udstrakte rettig-
heder, uddannede dem ogsaa videre til en fast enhed. Det fastslog sit omraade
som en cirkel, hvis centrum det selv var og med en 15 miles radius; herindenfor
maatte for det første ingen messer eller aarsmarkeder afholdes, i alt fald ikke op-
rettes; dernæst skulde alle varer, der kom indenfor cirklens periferi, føres til
Leipzig og dær ,o0plægges" d. v. s. stilles til salg. Til gennemførelse heraf hæv-
dede det en skarp transporttvang; de tilladte veje fra og til Leipzig bestemtes nøje,
og man finder her en vis udvikling. Vigtigst af alle vejene var oprindelig forbin-
delsen med Polen, den vej, der her skulde følges, gik fra Breslau over Gårlitz og
Grossenhain til Leipzig; dernæst i den første tid vejene fra Leipzig over Plauen
til Nurnberg, over Erfurt til Frankfurt a,M., over Halle og Hannover til Holland.
I den sidste halvdel af det 16. aarh. fik to andre veje den mest fremragende be-
tydning; over Magdeburg og Lineburg til Hamburg, over Halle og Braunschweig
til Bremen”. Da var Leipzig blevet mellemhandelens centrum, og saa vigtig var
denne stilling for byen, at den endogsaa vilde afbryde den direkte forbindelse
mellem Hamburg og Nurnberg over Erfurt og drage den over til sig, fordi Erfurt
laa indenfor dens omraade”. Men hvor meget eller lidet Leipzig opnaaede i denne
og andre kampe er ret ligegyldigt; dets privilegier var i det store kun et passende
udtryk for dets virkelige stilling.
Man maa vel erindre, at disse privilegier netop først og fremmest
sikrede mellemhandelen den størst mulige frihed; Leipzigermessernes
som alle aarsmarkeders princip var handelens ubegrænsede frihed; her
bortfaldt alle indskrænkninger, her kunde den engelske faktor fra Ham-
burg og den polske eller russiske eller armeniske købmand frit udveksle
deres varer; den frie udveksling skulde blot koncentreres paa denne
ene bestemte plads. Men ikke blot i messetiderne skulde Leipzig være
omsætningsstedet for alle mellemhandelens varer; aaret igennem skulde
det være det store depot, hvortil Vest- og Østeuropa kunde henvende
sig; derfor var det, at der til messeprivilegiet knyttedes stapel- og
oplagsretten.
305. Op til Leipzig og bort derfra førtes varerne gennem tyske
byer, og det var til denne i omfang stedse voksende transit, at disse
byers købmænd tog stilling ved at gennemføre flodernes lukning.
1 Hasse 17 -19,
? Heller 10—13, 15 –16, 18, 28 -29,
$ Heller 27 —. Striden om Erfurts ret til oplag er heftigst i aarene 153% 93; Hasse 47 —48;
netop de aar, da Englænderne var begyndt i stigende omfang at hente Nurmnbergervarerne over Erfurt og
Hamburg i stedet for over Frankfurt a/’M. Cf. Ill. kap. 2. afsnit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
