Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fastholdelsen af oplandet. 329
Bønderne bragte levnedsmidler og raastoffer og købte derimod deres
fornødenheder af byens haandværkere. At sikre dette forhold var i den
ældste tid langt det vigtigste for byerne; i forhold dertil spillede den
tilførsel af varer til byen, der fandt sted ved fremmede købmænd, endnu
overordentlig mange steder kun en ringe rolle, og der paalagdes derfor
som regel ikke de fremmede købmænds handel i byen nogen indskrænk-
ning udover, at de naturligvis, forsaavidt de stillede deres varer til salgs
paa torvet, var torveordningens bestemmelser underkastet. At de havde
at betale told, kan næppe anses for udslag af en bestræbelse for at
stille dem ugunstigere end borgerne, der havde at udrede skat til byen;
tolden opfattedes sikkert ogsaa almindeligt som et ækvivalent for
skatten”.
297. Eftersom imidlertid i byerne en købmandsstand dannede sig,
der netop gjorde sig til opgave at forsyne byen og dens købere med de
varer, der maatte tilføres ude fra, og eftersom konsumenterne i stigende
grad søgte til disse købmænd, maatte de ogsaa ønske at indskrænke,
hvad der blev tilbage af fremmede købmænds lejlighedsvise konkur-
rence, at se konsumenterne udelukkende henviste til sig. Derfor ind-
føres nu i gæsteretten bestemmelser mod fremmedes salg en detail uden-
for aarsmarkederne.
Enestaaende tidligt — 1103 — findes dette forbud i Kåln, hvor udviklingen
var saa langt videst fremskreden; her som overalt er det særligt detailsalget af
fremmede tøjer, der fremhæves, fordi klædehandlerne sammen med kræmmerne
hørte til tysk købmandsstands ældste bestanddele. Hvor klædehandlerne sluttede
sig fast sammen i et lav, forbødes det snart saavel fremmede som andre borgere
at ,udskære" importeret klæde, saaledes 1183 i Magdeburg. Men ellers er det
først i den sidste halvdel af det 13. aarh, at der rundt om dukker op forbud mod
fremmedes detailhandel; nogle steder meget skarpt formuleret, omfattede næsten
alle varer, andre steder f. e. i Augsburg 1276 i ret mild form. Som det synes,
kommer først i slutn. af det 14. aarh. hertil bestemmelser, der indskrænker visse
fremmedes, særlig kræmmeres, handelsvirksomhed i byen til faa dage”.
Det er indlysende, at hvor saadanne bestemmelser virkelig gennem-
førtes, dær bortfaldt af sig selv fremmede købmænds salg til de af byens
gæster, der var bønder fra omegnen, dær havde disse at skaffe sig
ogsaa deres forsyning med fremmede varer ved køb fra byens købmænd,
og ad ganske praktisk vej lagdes dær grunden til en bestemmelse om,
at gæst ikke maatte handle med gæst, forsaavidt man det ene sted ved
gæst forstaar den fremmede købmand, det andet sted bonden. Men
selve reglen: gæst maa ikke handle med gæst, træffes — bortset fra
et enkelt tilfælde, der nedenfor skal nærmere omtales — endnu i det
13. aarh. ikke bestemt formuleret, ikke i Libeck 1227, ikke i Augs-
burg 1276,
298. Hvor formaalet nu blot var at holde byen forsynet med lev-
nedsmidler og at binde bønderne som købere til byen, var denne lov-
givning i og for sig tilstrækkelig; men hvor omegnens produktion af en
enkelt eller visse varer tillige kunde afgive grundlaget for en eksport-
1 Stolze 52—52. Hartwig 29, særlig anm. 5. Skarpest er denne opfattelse formuleret I Gøt-
tingen: is he evyn ghast so nedarf he nicht tinsen, aber he mod tollen.
Stolze 27—33.
3 Stolze 24—25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
