Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byernes handelspolitik. 327
hver for sig kun havde gyldighed for sit lille omraade. Imidlertid var dog
ogsaa disse enheder i det mindste saa stærkt forbundne politisk, natio-
nalt og kommercielt, at de maatte reagere nogenlunde paa samme maade
overfor visse forandringer, der stærkt greb ind i alles liv. Men der er
forskelle i tid og ydre maade, og lokale forhold paavirker udslagene.
Det er derfor vanskeligere at se ensartetheden, og med forsigtighed maa
samtidighed og ensartethed i handelspolitiske formaal konstateres. Man
kan maaske kun haabe at paavise en stærkere og almindeligere frem-
skyden af visse forholdsregler, der gaar 1 samme retning, uden at det
kan benægtes, at de ogsaa tidligere, omend mere spredt, forekommer;
materialet er saa stort og spredt, at en fuldstændig gennemarbejdelse
vilde kræve en speciel undersøgelse.
Den tyske handelspolitik har, saalænge den staar under byernes
ledelse, væsentlig to sider; dels gaar den ud paa at udvikle en gæste-
ret’, d. v. s. en samling af regler for, paa hvilke betingelser og særlig
med hvilke indskrænkninger det var fremmede tilladt at udføre handels-
forretninger i den enkelte by; dels paa hævdelsen af en stapelret?, Men
denne sondring er uden værdi for undersøgelsen af, hvad handelspoli-
tiken tilstræbte; de to grupper af forholdsregler, der herunder sammen-
fattes, har ikke til maal at sikre byens handelsliv hver i sin bestemte
relation, men indenfor hver gruppe udspringer de enkelte forholdsregler
af forskellige motiver, saa at først en endnu nøjere sondring og en deraf
følgende omordning lader disse motiver klarere fremtræde. Hvad gæste-
retten angaar, maa det vel erindres, at en bys ,gæster" var overhovedet
alle ikke-borgere, der kom til byen for at udføre en handelsforretning ;
»gæsterne" faldt derfor i meget forskellige grupper, dels var det land-
distriktets bønder, dets haandværkere og vel ogsaa handelsmænd, for-
saavidt saadanne fandtes, dels var det borgere fra andre tyske byer,
dels var det købmænd af fremmed nationalitet”, I forhold hertil for-
fulgte gæsterettens bestemmelser forskellige formaal, og paa samme
maade tjener ogsaa stapelretten, der iøvrigt paa de forskellige steder
har en meget forskellig oprindelse og udformning, forskellige maal. Det
forbindende for gæsterettens bestemmelser indbyrdes er blot det, at de
alle tager sigte paa personen, det forbindende for stapelrettens, at de
rammer varen.
Man har tidligere i for høj grad villet opfatte saavel stapelretten
som gæsterettens enkelte bestemmelser blot som den bestemte formu-
lering af en allerede forhaandenværende tilstand", Sikkert gengav de
rigtigt den allerede fremherskende udviklingsretning, men de var formu-
lerede i forlængelse deraf; de søgte mere at fremtvinge den tilstand, der
! Af gæsterettens historie findes ingen samlet behandling; ganske utilfredsstillende er Ehren-
bergs artikel ,Fremdenrecht" i Handw. der Staatsw.; Schmoller har til aprilhæftet 1904 af JGVV an-
nonceret en afhandling: die Entstehung des Fremdenrechts in seiner handelspolitischen Bedeutung, men
denne er, saavidt mig bekendt, endnu ikke fremkommet.
2? En udførlig fremstilling af stapelrettens historie giver Stieda i Handw. der Staatsw.; men det
nødvendige udgangspunkt for studier herover er nu Steins betydningsfulde arbejde: Beitråge zur Geschichte
der deutschen Hanse. Giessen 1900, hvori dannelsen af alle de vigtigste Hansebyers stapelret klart udredes.
Højst mærkelig forekommer derfor Noacks indledning til hans skildring af: Das Stapel- und Schiffahrts-
recht Mindens 1648- -1769, Hann. und Leipz. 1904.
3 Stolze 7, 18. Hartwig 29.
4 Herimod særlig v. Below Hist. Zts. 86, 63 fø. cf. Stolze 93.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
