Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 III. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.
det ene fremmede marked for at sælge i det andet. Det var, hvad den
hanseatiske købmand endnu det 15. aarh. igennem havde formaaet;
hans varers vej var ham fast afstukken, og han kendte nøje sin handels
vilkaar; paa de uforanderlige yderste markeder, som han selv i sin
første købmandstid havde lært at kende, havde han sine hanseatiske
forbindelser. I det 16. aarh. maatte han give tabt. Det er uretfærdigt
at bebrejde ham mangel paa forretningsaand og mod; de hanseatiske
farter til Spanien og Italien er vidnesbyrd derimod’. Men mellem-
handelen lod sig ikke mere drive paa gammeldags hanseatisk maade;
Loytzernes fallit i Stettin 1572 er vel en af slutkatastroferne”, For
Hansekøbmanden var mellemhandelens veje blevet uoverskuelige.
Det blev de overhovedet for enhver købmand, der kun havde sin
egen indsigt at bygge paa. Alene de store sydtyske handelsselskaber
kunde mene, at de ved deres store kapitalkraft og med deres mange
hjælpere endnu i stor stil kunde beherske mellemhandelen, ,hvor den
ene købmand kun havde sine to øjne, havde Fuggerne mere end fyrre-
tyve", Det er bekendt, at handelsselskaberne, hvor tidligt og stærkt
end den store pengehandel beslaglagde deres interesse og kapital, dog
ogsaa med stor iver kastede sig over denne opgave, som deres stærke
eksporthandel naturligt bragte dem ind paa. De var overalt paa deres
post, med stor behændighed skiftede de fra marked til marked, eftersom
det fik betydning; de søgte i Lissabon del i de første portugisiske farter
til Østindien, gjorde saa Antwerpen til deres hovedplads, søgte dertil at
forbinde den gamle mellemhandel over de italienske byer med den
hanseatiske fra Østersøbyerne og kastede sig med deres store kapital
ind i meget vidtstrakte og risikable spekulationsforretninger. Selvom de
største opgav dette arbejde for pengehandelen, var der mange mindre,
der vedblev. Men det var umuligt at lede disse store foretagender fra
det afsides Nurnberg eller Augsburg, og særlig kriseaarene omkring
1562 og 1575 berøvede det ene handelsskab efter det andet den store
kapital, der var nødvendig".
Enkelte epigoner fortsatte endnu en tid i varehandelen; een familie skal her
lige nævnes, hvis liv paa en mærkelig maade slynger sig gennem den tyske han-
dels historie. Familien v. Bodeck, senere almindelig kaldet Bodecker”, var en af
de gamle preussiske ordensridderslægter og hørte i Danzig og Thorn til patricierne.
Johann v. Bodeck levede i Thorn til sin død 1521; hans søn Bonaventura Bodecker
tog c. 1554 fast popæl i Antwerpen, hvor han til 1583 drev en betydelig handel og
blev en meget velhavende mand; 1583 drog han til Frankfurt a M og fortsatte dær
forretningen til sin død 1591, hvorefter den førtes videre af hans Søn Johan. Af
dennes handelsbøger 1602— 09 faar man en forestilling om den kolossale mellem-
handel, der indtil da havde været husets hovedvirksomhed. I Venezia købtes silke,
ris og droguerivarer, i Amsterdam krydderier, i Nurnberg kviksølv, i Spanien indigo
og uld; af disse varer sendes indigo, ris, kanel og ingefær til Hamburg, ulden til
1 Schåfer Hans. Ghl. IX, 1897, 13, cf, ovfr. 311 anm. 1.
Z? Herinz Die Lovtzen Balt. Stud. 11, 88 92, Lovtzernes historie viser ganske de samme grund-
træk som de store sydtyske selskabers: aktiv og stærk deltagelse i den store mellemhande!, forsøg paa
mineraludvinding (Ssvovludvinding paa Island), erhvervelse af godser, saal. i Polen, til slut den store penge-
handel, der hidferer falliten thi der er ikke ringeste grund til med Sehmoller IGVV S, 394 at sætte
denne i forbindelse med QOderens lukning.
3 Schulte I, GOON.
4 Schulte I, Gå -70, 679, Ehrenberg Fugger I, Så.
" Ehrenberg Fugger I, 209, 20) OT; II, 248-756.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
