Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Salt og andre varer. 311
aar hjemsøgte den pyrenæiske halvø, gav særlig Danzig en stor interesse i at til-
føre den korn. Men denne forandring gav signalet til, at Bremen (fra 1582), Riga
og Hamburg (fra 1584) ganske trak sig ud af salthandelen til Østersøen. Derefter
sendte i aarene 1585—1608 Libeck aarligt 30, Danzig 14, Wismar 6, Rostock 4 og
Stralsund 3 skibe til Portugal for at hente salt. 1608—11 synes paany at have
været kriseaar; først en stærkere hollandsk konkurrence i Setubal, dernæst Kalmar-
krigen svækkede ogsaa disse byers direkte fart; Rostocks regelmæssige fart ophørte
med 1609, Wismars med 1617, Stralsunds dog først med 1627. Danzig sendte
1608—19 aarligt 5 skibe, indstillede derefter farten i to aar og deltog senere meget
uregelmæssigt deri; kun Luibeck fastholdt de gamle traditioner og sendte i tiden
1609—38 aarligt 15, 1639—1657 aarligt 13 skibe afsted, der i den sidste periode
for en stor del atter opsøgte de franske saltproduktionssteder’. Men hvad de
hanseatiske skibe saaledes tilførte, betød jo kun lidet overfor de kolossale hol-
landske tilførsler, højst dækkedes vel derved delvis byens og det nærmeste oplands
forbrug, og fra de første to aartier af det 17. aarh. var det alene Libeck, der
holdt ud
Som det var tilfældet med vinen, kom formodentlig allerede før
1582, da Nordsøstæderne og Riga opgav, alt salt, der skulde forsendes
videre, og efter beg. af det 17. aarh. størsteparten af selv det salt, der
var bestemt til umiddelbar konsumtion i Østersøbyerne, dertil paa hol-
landske skibe, det vilde formentlig tillige sige: for hollandsk regning.
278. Denne udvikling fra eksport til import, som de fleste tyske
hovedvarer viser, genfindes ogsaa hos tyske varer af ringere betydning
i omsætningen. Saaledes havde f. e. de tyske farverier arbejdet paa
grundlag af hjemlige for sin tid udmærkede farvestoffer: vajd, der særlig
dyrkedes i Thiringen omkring Erfurt og ved Nedrerhin, og karmoisin;
vajden eksporteredes til Flandern”, eksport af tysk karmoisin synes at
have fundet sted til Italien. Men fra det 16. aarh. kom alle de frem-
mede farvestoffer; først den mexikanske og peruanske cochenille, senere
indigo og galæbler; efter heftig modstand vandt de sejr, og kun den
schlesiske krap (breslauerrødt) havde fra det 16. aarh. og senere nogen
betydning som eksportvare”, Og endelig var der jo de varer, som
Tyskland stedse havde maatte importere: krydderier, sydfrugter, bomuld,
silketøjer, pelsværk o. s. v.; fra slutn. af det 16. aarh. kom hertil
ikke faa nye, saaledes f. e. kul, brændevin, sukker, hollandske mur-
sten 0. a.”, .
1 jeg har ved denne oversigt set bort fra tilførslerne fra de spanske saltproduktionssteder (San
Lucar og Puerto Santa Maria), fordi den i forhold til den fransk-portugisiske tilførsel i disse aar spiller
saa ringe en rolle. Dog er den som vidnesbyrd om hanseatisk foretagsomhed af stor interesse. Liibeck
og en tid Danzig er de eneste Hansebyer, der med nogen regelmæssighed udstrækker deres farter hertil.
Første gang sender Liibeck i 1560 5 skibe til S. Lucar, saa 2 i 1563, men derefter først i 1574; 1574—83
i aarligt gennemsnit 2, 1585- -1608 5 om aaret, enkelte aar som 1590 og 1601 endogsaa 16; i tiden 1609
-38 er der afbrydelser, og det aarlige gennemsnit er kun et skib, endnu i 1640 sendes 6 skibe, men der-
efter kun i ny og næ et eller to skibe. Danzig sender eet skib i 1562—63, 3 i 1576, eet i 1579 og 1585, 5
i 1589, 9 i 1590, 1600—1614 næsten regelmæssigt hvert aar; det aarlige gennemsnit 1585—1608 bliver dog
kun to skibe. Med afbrydelser fortsætter Danzig dog forbindelsen lige til 1653, 1624—25 sendes 8 og 6
skibe. Af de andre Hansebyer har kun Rostock og Stralsund vist nævneværdig deltagelse. Hollænderne
deltager, som naturligt er, kun meget lidt i denne fart, fra 1587 kun i aarene 1590–-95 og 1609—23.
Schåfer angiver Hans. Gbl. IX, 1897, 8, at San Lucar og Puerto Santa Maria 1590 lukkedes for Hol-
lænderne, denne lukning synes herefter i alt fald ikke at være gennemført i praksis før 1595, endda
kommer endnu 1599 tre hollandske skibe fra S. Lucar.
2. Allerede i den hamburgske toldrulle af 1262 nævnes vajd Weissenborn 56; i det 15. aarh. tog
eksporten stærkt opsving ved fremvæksten af den hollandske tekstilindustri; Daenell I, 432. v. Below
Hist. Zts. 86, 48-49. Eksport af vajd fra Thuringen til Schlesien i 14. aarh.; Frahne 173. Om de
tyske farvestoffer i det hele Quandt 3, 9—-11; om krapdyrkning ved Braunschweig Daenell ll, 431.
3 Quandt il. Ehrenberg Hamburg 291-—93. Baasch Zts. f. hamb. Gesch. 9, 385—90. Om
begyndelsesterminen for indigoens indtrængen i Tyskland v. Below Hist. Zts. 89, 234; Schulte JGVV
27, 267, v. Below Hist. Zts. 91, 440. anm. 1.
4£S Baasch Zts. f. hamb. Gesch. 9, 333—416.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
