Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kapitalens bortdragning. 303
Det var da købmandskapitalen, som, idet den bragtes i anvendelse
paa visse let tilgængelige omraader af vareproduktionen og varehandelen,
fremkaldte en koncentration, hvis yderste grænse betegnes ved bestræ-
belser for ganske at beherske markederne.
269. Men omvendt bragte koncentrationen en saa overmaade stærk
forøgelse af kapitalen selv, at denne netop derved atter droges bort fra
varehandelen.
Det fandt i handelsselskabernes første periode sted derved, at den saa stærkt
forøgede kapital af selskabernes medlemmer anbragtes i opkøb af godser, hvis be-
siddelse forvandlede de borgerlige varekøbmænd til adelige godsejere, en forvandling,
hvis aarsager ikke var af økonomisk art, men maa tilskrives en i tyske borger-
kredse herskende uborgerlig tilbøjlighed’. I den anden periode er denne udvik-
lingsgang vel endnu fremherskende, og den drager megen kapital bort fra vare-
handelen; men den er ikke længere det væsentligste moment. Denne anden
periode er dels kendetegnet ved en i den første tid langt voldsommere akkumulation
af kapital i de faa slægters besiddelse. Koncentrationen af varehandelen havde
sikkert den ringeste del heri. Saalænge kapitalen anvendtes alene i linned- og
barchenthandelen, kunde den kun forøges med den maadeholdne gevinst, som denne
handel bragte; men hvor den anvendtes til udvinding af ædelmetal, fandt en
»umiddelbar akkumulationf" sted, som nu ved den intensere drift var langt kraf-
tigere end før medvirkende til den kolossale kapitalforøgelse. Det er til belysning
af denne tilstrækkeligt at minde om, at Fuggernes formue i aarene 1475—1500 steg
med aarlig 39,9 ”/o, fra 1500—1513 med aarlig 19,1 "/0, at deres selskabskapital i
aarene 1511—1527 gav en aarlig gevinst af 54’/27/0, Den kolossale disponible
kapital, hvorover de tyske handelsselskaber, fremfor alle Fuggerne, kom til at raade,
maatte søge anvendelse i foretagender, der ydede højere gevinst end varehandelen
syntes at love; selve ædelmetaludvindingen førte naturligt til leveringshandler til
udmøntning, til udlaan og dermed til bankforretninger. Landenes og byernes rege-
ringer, hvis finansielle kræfter ikke svarede til de nye opgaver, der trængte sig paa,
var ivrige laantagere og sparede ikke paa løfter.
Saaledes blev det fremfor alt den store pengehandel, der i den
anden periode drog selskabernes kapital bort fra varehandelen for tilsidst
at opløse og tilintetgøre den. Medens derfor de engelske købmænd,
der ikke nærede saa stærke tilbøjligheder for godsejertilværelsen, og
hvis forholdsvis ringe kapital ikke fristede dem til at optræde som store
pengeudlaanere, vedblev at lade den kapital, de raadede over, arbejde
til styrkelse af selve den engelske varehandel, mistede den tyske vare-
handel den styrke, kapitalen havde givet den; koncentrationen ophørte,
da kapitalen droges bort, og tysk produktion fandt fra nu af saa godt
som udelukkende atter sted i rent haandværksmæssige former.
270. Kapitalens bortdragning havde dog mindre betydning for
selve produktionens omfang, naar alene metaludvindingen undtages. Thi
netop fordi denne for at være lønnende fordrede en saa stor anlægs-
kapital, maatte forandringen her hurtigt blive følelig, i samme retning
1 Atter her synes v. Belows kritik Hist. Zts. 89, 227 ff. mig kun at ramme Schultes noget
uklare fremstillingsmaade, thi lader man det mere indviklede spørgsmaa! om bypatriciatets deltagelse i
handelen ude af betragtning, kan det jo ikke benægtes, at det i det 15. og 16. aarh. er saa at sige et fælles-
træk for alle de store tyske købmandsslægter, at de erhverver riddergodser paa landet og trækker sig tilbage
dertil, og at Schulte kan fremføre det ene eksempel efter det andet herpaa, for det 15. aarh. f. e. Munt-
prats i Konstanz, der erhverver godser 1365, 1419, 1464; Schulte I, 615—16; een gren af Humpiss allerede
før 1450, en anden efter 1475; 1, 626—27; Måttelis i Ravensburg c. 1460; I, 630—31 0. s. v. Cf. løvrigt
Schulte JGVV 27, 261— 65.
2 Schulte I, 652—53. Ehrenberg Fugger I, 388—91. Cf. Strieder Zur Genesis des modernen
Kapitalismus. Inaug. Diss. Bonn 1903.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
