- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
272

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

272 Il. kap. II. Den engelske kommissionshandels form.

nes sikkerhed maatte kræve, at spørgsmaalet om instruktionens rette
betydning og begrænsning løstes paa en mere tilfredsstillende maade.

Malynes skildring har saa stor interesse, fordi den saa klart viser
den engelske principals overlegenhed 1 forholdet til faktoren. Ved den
vindes en dybere og bestemtere forstaaelse af kompagniorganisationens
gennemførelse, og den lader det klart fremtræde, at den af en faktor
for en engelsk principals regning afsluttede forretning stedse ansaas for
at være principalens, ikke faktorens, i alt fald i sidste instans. Men
Malynes skildring gælder som sagt kun et kort tidsrum, hvor den engelske
handel havde naaet et ganske særligt udviklingstrin; da den engelske
handel søgte ud til fjernere pladser, vendte den her tilbage til enklere
former, saaledes som dette allerede er fremhævet for Levantkompagniets
vedkommende, og spørgsmaal, som i dette korte tidsrum med dets snævre
og intense handelsliv var blevet brændende, sank atter for en rum tid
ned i ubemærkethed.

241. Den første kilde til den engelske rets udvikling indenfor
dette omraade er Molloy. Men det er nødvendigt og meget oplysende
at se Molloys arbejde paa baggrund af Malynes; thi i virkeligheden er
det et uddrag af alle de af Malynes anførte sætninger, der havde fundet
anerkendelse i engelsk ret derved, at deres gyldighed var blevet bekræf-
tet ved en fældet dom, medens alle, der ikke var saaledes bekræftede,
og som indeholdt mere end almindelige betragtninger, er udeladte. At
netop dette er Molloys arbejdsprincip paa dette omraade af handelsretten,
ses meget klart af et enkelt tilfælde; han har ikke kunnet nægte sig
selv at optage Malynes sætning om, at en faktor, der er tredjemands
kreditor saavel for principalens regning som for egen, bør betragte
debitors betalinger som afdrag først paa principalens fordringer, omend-
skønt han maa oplyse, at Heath v. Turner har godtgjort, at han efter
engelsk ret ikke kan tvinges dertil.?

Alene at iagttage, hvor Molloy har udeladt, er da oplysende. Med
undtagelse netop af den lige nævnte sætning er alt, hvad der drejer sig
om faktorens egenhandel, udeladt; Molloy kender hverken den mulighed,
at principalen lader en forretning staa for faktorens egen regning, ej
heller pligt- og interessekollisionen; heller ikke spiller spørgsmaalet om,
hvorvidt principalen er bundet ved den af faktoren afsluttede forretning,
nogen stor rolle for ham; han nævner blot lige, at principalen vil være
forpligtet til at udføre et af faktoren afsluttet køb, hvis denne har plejet
at købe for hans regning.” Derimod optager han ganske Malynes defi-
nition og saa at sige alle hans afgørelser af, i hvilke tilfælde principalen
har et erstatningskrav paa faktoren, og i hvilke han ikke har det. Men
hertil kommer saa nogle faa karakteristiske tilføjelser. Medens det af
flere bemærkninger hos Malynes fremgaar, at han gaar ud fra, at fak-

!f Ordret efter Malynes 112 -13 slutter Molloy 494: thev ought not to dispense with the non-
payment af their principals monies after thev become due and procure payment of their own to another
mans loss. Her slutter Malvnes, men Mollov tilføjer: but bv the laws of England thev cannot be com-
pelled, og henviser til anførte sag.

Z Mollov 4985) %&: the principal shall answer for his factor in all cases, where he is privy to
the act or wrong: and sa it is in contracts, if a factor shall buv goods on the account of the principal
(especiallv if he has used so tø do) the contract of the factor will ohlige the principal to a performance
of the bargain

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free