Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den første periode. 251
træde i det rette lys; man bemærker de begyndende forbindelser med
Italien og mellem faktorerne paa de tyrkiske pladser indbyrdes; derimod
mærkeligt nok ingen forretninger for fælles regning med en principal,
som dog iagttages hos Modyford. Hver faktor fører forretning for sig,
saalænge han er ude; selve forretningsgangen er uhyre simpel; de fra
principalerne modtagne varer ombyttes for Levantvarer, der tilbagesendes
med afregninger; paa intet punkt gøres det strengt taget nødvendigt for
faktoren at træde til med sin egen kapital.
220. Det stod dem da frit for at anbringe denne deres egen
kapital fuldstændig i deres egenhandel. Udsigten til en hurtig og be-
tydelig kapitalforøgelse var imidlertid ikke stor; den 2 ”/o’s provision af
omsætningen for i heldigste tilfælde en halv snes kommittenter var dens
væsentligste kilde, men den kapital, hvormed disse arbejdede, omsattes
som regel kun een gang aarlig, og deraf skulde faktoren have sit under-
hold, før der blev tale om kapitalforøgelse; formodentlig gav derfor de
£ 100 aarlig, hvormed hans egenhandel i de første aar maatte stige,
et tilstrækkeligt spillerum. Det var sikkert fra først af kompagniets
tanke, at faktoren vilde anvende sin kapital til forretninger af ganske
samme art som principalernes; han vilde købe klæde i England og
sælge det mod Levantvarer. Vistnok var dog denne den for faktoren
mindst fordelagtige anbringelse; fik han en chance for større gevinst
end 2 %0, maatte han paa den anden side her bære risikoen, og ogsaa
her kunde der kun være tale om een aarlig omsætning af kapitalen.
Derfor synes faktorerne, saasnart det lod sig gøre, at have været be-
tænkt paa at give deres egenhandel en anden form; i de sidste aar af
1620erne kastede de sig ind i kornhandelen til Italien; men de meget
store gevinstmuligheder bragte dem til at lade deres foretagender langt
overskride den grænse, deres ringe kapital burde have foreskrevet dem.
Over deres egenhandel i disse aar kastes der lys ved en forhandling
paa kompagniets almindelige forsamling 1631 4. apr. Gesandten havde
underrettet kompagniet om, at George Moore, faktor i Constantinopel,
var flygtet, efterladende sig en gæld paa 60,000 dl. til jødiske og tyr-
kiske købmænd; det angaves, at tre medlemmer, mr. Oranshaw, mr.
Eglesfeild og mr. L. Roberts havde varer i konsignation fra Moore.
Roberts, der var tilstede, erklærede, at Moore havde konsigneret til ham
en balle grogramtøjer og £ 50 i rede penge; men Roberts havde sendt
ham remisser herfor og var desuden hans kreditor for 3 å 400 dl.;
Eglesfeild havde modtaget 3 baller silke, men sendt returvarer herfor
til mr. Green i Smyrna”. Man ser, hvor ringe omfang Moores egen-
handel til England havde haft; det var handelen til Italien, der havde
ødelagt ham som saa mange andre. Falliterne og ordrerne afbrød fore-
løbig denne udvikling; da faktorerne omkring 1650 paany søger at ud-
vide deres egenhandel, naar denne atter hurtigt udover grænserne af
deres egen kapital; nu lyder klager over, at de ved at sende deres
principaler for ringe remisser benytter disses kapital i deres egenhandel,
snart atter klager over falliter. Men faktorernes trang til at give deres
1 R. O. 148, 2331—34.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
