Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faktorens døds- og fallitbo. 211
købmænd skulde kadien opbevare godset og udlevere det, til hvem den
engelske gesandt bestemte!. I tidens løb udformede kompagniet ved
sine ordrer nøjere reglerne herom: naar en købmand døde uden associé
og uden testamente, skulde gesandt eller konsul straks tage hans bøger
og papirer i besiddelse og deponere dem i sekretariatet; kopier deraf
skulde leveres til kassereren og to ansete faktorer, der af konsulen
skulde udnævnes til at varetage alle den afdødes sager. Disse tre
skulde ogsaa tage nøjagtig fortegnelse over alle den afdødes effekter
og lade dem indføre i faktoriets bøger med varernes mærker og tal
specificerede; derpaa skulde de sælge dem og remittere provenuet til
principalerne efter disses nærmere ordrer. Desuden skulde konsulen
straks melde kompagniet et saadant dødsfald, for at dette kunde under-
rette de interesserede derom. Dette punkt indskærpedes i alle instruk-
tioner til gesandt og konsuler, og i de bevarede chancery books fra
Constantinopel, særlig de ældre af dem, finder man da ogsaa hyppigt
indførsler af denne art.
Alligevel var dog principalernes interesser selv saaledes ikke til-
strækkeligt beskyttede. Ikke blot kunde der let gives anledning til
uretmæssige krav fra en tyrkisk embedsmands side, men forretningernes
afbrydelse, det hastige salg, udestaaende fordringers tvivlsomme værd
indeholdt lige saa mange muligheder for tab. Derfor blev det vistnok
allerede fra midten af det 17. aarh. almindeligt, at hver enkelt faktor
ikke drev forretning alene, men at to eller tre associerede sig, døde
saa den ene af dem, fik dette aldeles ingen betydning for principalerne,
hvis forretninger førtes videre af den anden eller de andre kompagnoner; ?
konsulens pligt indskrænkedes til at drage omsorg for afdødes personlige
formue, hvis han var død uden testamente, og bestod nu blot i forseg-
ling af afdødes særlige bøger og papirer i hans kompagnons hus; over
dem toges saa en fortegnelse, der sendtes hjem til kompagniet til brug
for den afdødes arvinger. De engelske principaler foretrak derfor kom-
missionshuse med flere end een indehaver, og nyankomne faktorer ind-
traadte i et allerede bestaaende hus i stedet for at grunde en ny selv-
stændig forretning. Paa denne maade dannede der sig fra midten af
det 17. aarh. i Levanten en fast kreds af kommissionshuse, der ved
stadig afgang af ældre indehavere og tilgang af nyankomne bevarede
kontinuiteten, vistnok saalænge kompagniet overhovedet bestod.
176. Langt vanskeligere var det at beskytte principalerne i tilfælde
af en faktors konkurs, særlig naar den var forbunden med hans flugt.
Den eneste mulighed var at støtte sig til et par bestemmelser i kapitu-
lationerne om, at gælds betaling kun maatte kræves af skyldneren, ikke
af andre engelske købmænd, og at ingen Englænder maatte blive draget
til ansvar for en andens flugt eller fraværelse”, Disse bestemmelser,
1 Noradounghian I, 152, art. 6.
2? Roger North 58: The merchants do not care to trust single persons in factories abroad,
because upon their deaths happening there is danger of embezzlements. When there are two or more in
a partnership, all is safe, and upon adjunct of a new partner or two, the business goes on as before.
3 Noradounghian I, 148 art. 8; Arrivant que quelque Anglais, soit å cause de ses propres dettes
ou pour s’étre rendu caution, se cache, se sauve du pays ou fasse banqueroute, la dette ne pourra étre
réclamée que du véritable débiteur... 149, art. 11.
147
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
