Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ede RE RR me ere rar Br rer Cr FR RETTET re mk Sdr ne vre ME ER
208 Il, kap. II. Den engelske kommissionshandels form.
de almindelige engelske retsregler om kommissionsforholdet og derved
bidraget til skabelsen af den særlige engelske type?
172. Til en undersøgelse af denne udvikling yder da atter for-
trinsvis Levantkompagniets arkiv et samlet materiale. Men inden jeg
gaar over til at forsøge en behandling heraf, maa jeg gøre et par alminde-
lige bemærkninger. Det vil være klart, at det ikke her er formaalet
at behandle dette materiale paa en fra et juridisk synspunkt tilfredsstil-
lende systematisk maade; ethvert saadant forsøg vilde være at øve vold
mod materialets historiske karakter og vilde ikke lade selve den histo-
riske udvikling træde tilstrækkeligt klart frem. Dertil kommer, hvad
jeg her for hele dette arbejde maa fremhæve, at disse studier ikke til-
stræber at give en skildring af kommissionshandelens udvikling i alle
enkeltheder; hvad de søger, er alene at gribe de væsentligste af de
træk, der er karakteristiske for de to typer af den, der har fæstnet
sig indenfor retsvidenskaben, og at forklare disse typer ud fra en videre
historisk betragtning; medens derimod mange forhold, der er fælles for
typerne, og hvori deres karakter ikke saaledes aabenbarer sig, maa
lades uomtalte.
173. Det vil let indses, at den praktiske nødvendighed, der fra
det første øjeblik, stedfortrædelsen forekom i handelslivet, maatte lade
stedfortræderen paa den fremmede plads være den, der berettigedes og
forpligtedes overfor medkontrahenten, med fuld styrke gjorde sig gæl-
dende i Levanthandelen. Der er saa meget mere grund til at frem-
hæve dette, som den udvikling, den engelske handel gennemløb i det
16. aarh., og den form, den siden da en ikke ringe tid bevarede, saa
skarpt betonede ikke blot lærlingens, men i visse tilfælde ogsaa ligge-
rens afhængighed af principalen, at den i snævrere forbindelser virkelig
ganske berøvede stedfortræderen karakteren af kommissionær, et forhold,
hvortil jeg senere vender tilbage. Men i Levanten maatte den engelske
faktor bevare denne karakter, hvor stærkt end hans selvstændighed var
blevet indskrænket, ja selvom han endnu kun var lærling. Indenfor
Englands handel i Levanten var det umuligt at foretage det afgørende
skridt, der udkrævedes, for at faktoren ogsaa overfor tredjemand kun
virkede som sin principals repræsentant, saa at hans forretningsafslut-
ninger skabte et direkte obligatorisk forhold mellem kommittenten og
medkontrahenten. Mellem England og Tyrkiet eksisterede der over-
hovedet ingen forbindelse, end ikke en officiel diplomatisk, alle rets- og
sædvaneforhold var i den grad vidt forskellige, at faktorens ,handel i
eget navn" her mere end nogetsteds eller til nogen tid var en absolut
realitet. Faktoren havde og maatte have at varetage alt forholdet til
medkontrahenten vedrørende; der kunde ikke være tale om, og der
findes heller ikke i Levantkompagniets arkiv noget eksempel paa, at en
principal skød sig ind imellem faktor og medkontrahent for selv at tage
affære.
174. Forretningens udførelse og fuldbyrdelse maatte da helt over-
lades til faktoren. Forsaavidt den af den engelske faktor leverede vare
ikke syntes den tyrkiske køber tilfredsstillende, vilde han gøre sine ind-
sigelser gældende mod faktoren, og denne vilde ikke kunne henvise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
