Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nye eksportvarer fra Levanten. 157
En følge af denne udbredelse af handelen var, at omsætningen
mellem de engelske faktorer paa de forskellige tyrkiske pladser indbyrdes
eller mellem dem og andre nationers faktorer dær tog et stærkt opsving,
og det saa meget mere, som baade det hollandske, franske og engelske
Levaritkompagni var enige om at indrømme denne omsætning betydelige
lettelser.
Saaledes gav det engelske kompagni 1689 31. maj ordre om, at der af penge,
der var sendt for hollandsk regning fra Constantinopel til Smyrna, ingen konsulats-
afgift skulde forlanges, og at denne i det hele taget ikke skulde afkræves de fran-
kiske nationer i Tyrkiet, da disse ikke forlangte afgift af Englænderne; derimod
skulde det være konsulerne overladt at bestemme, hvad der skulde forlanges af
Årmenier, Jøder og andre fremmede. Og allerede ordren 1683 22. novbr. havde
bestemt, at det skulde være tilladt at sende engelsk klæde fra den ene tyrkiske
plads til den anden ’.
119. Ogsaa paa et andet omraade havde kompagniet hidtil med stor
forsigtighed holdt faktorerne tilbage; det var med hensyn til opkøb og
afskibning af en række varer, hvis eksport, fordi de fleste af dem var
vigtige levnedsmidler, var forbudt i Tyrkiet, og en tilladt eksport derfor
let kunde give anledning til en avania.
Saaledes indskærpede endnu en ordre af 1681 24. oktbr., at før skibskaptejner"
fik tilladelse til at indlade gods i Tyrkiet, skulde de afgive beediget erklæring om
ikke at ville indlade ris, korn, kaffe, sæbe eller frugt; ogsaa eksport af olie
og salt var som regel forbudt. Dog opretholdtes disse forbud ikke længere saa
strengt af den tyrkiske regering eller pashaerne. Da saaledes de engelske kapitu-
lationer for sidste gang stadfæstedes i 1675, fik gesandten indsat en tilladelse til
en aarlig eksport af to skibsladninger frugt til den engelske konges hofholdning?.
Af kongen overdroges eksportretten aaret efter ved patent til kompagniet, der derpaa
i nogle aar drev eksporten af frugt, væsentligst rosiner og korender, for egen fælles
regning”, indtil den 1684 17. oktbr. gjordes fri for alle kompagniets medlemmer
mod en ekstrakonsulatsafgift af 4 ”/o. Naturligvis har man dog efter denne tid ikke
holdt sig indenfor grænserne af de to skibsladninger, og med vanlig forsigtighed
fralagde kompagniet sig da ogsaa her ansvaret for en eventuel avania. Med samme
forbehold gav ordren af 1683 22. novbr. ogsaa eksporten af sæbe fri".
Maaske fulgte kompagniet ogsaa i disse tilfælde, i alt fald for sæbe-
eksportens vedkommende, blot Franskmændenes eksempel”; thi det blev hurtig
dem, der i første række kom til at drage fordel af den tyrkiske regerings større
liberalitet. Siden aarhundredets begyndelse havde forholdet mellem Frankrig og
Tyrkiet været meget køligt; naturligt maatte det under den franske handels frem-
gang være den franske regering magtpaaliggende at faa genoprettet den en gang
saa venskabelige forbindelse. . 1 1673 gjordes det første skridt; 5. juni blev de
franske kapitulationer fornyede, og herved opnaaede Franskmændene en told-
nedsættelse fra 5 %o til 3 "fo, saa at de nu i denne henseende stod lige med
Englænderne og Hollænderne". Dog først efter Kara Mustafas fald blev forholdet
1 R. O. 154, 385 $ 9. 155, 98.
2 Ad. Anderson Il, 158. Noradounghian I, 168 $ 74.
3 R. O. 153, 431. 1686 5. septbr. foreslaar raadet: that the trade of fruit from Turkey bee annexed
to the Morea trade, and to the intent that any member of the company, who hath not subscribed in that
stock, may now if he please be concerned in both, that stock is to bee againe laid open; R. O. 153, 434,
438; men 1676 7. septbr. besluttes, at frugteksporten skal finde sted for kompagniets regning, og de enkelte
medlemmer udelukkes derfra. Ledelsen overlades til raadet — 153, 440 – der f. e. 1676 10. oktbr. og
1680 19. aug. vedtager indkøbsordrer. 154, 4, 209. Endnu 1683 9. maj bekræftes beslutningen om eksport
for kompagniets regning. 154, 366.
4 R. 0. 154, 405, 385 $ 10.
5 Om sæbefabrikationen i Marseille Masson 361.
£ Masson 215 ff. Noradounghian 1, 136—145, nr. 13; særlig 144 $ 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
