Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kompagniets liberale handelspolitik. 155
i det mindste een gang aarligt til alle tyrkiske pladser og fremhæver navnlig,
at skibenes antal skal være tilstrækkeligt, saa at der, hvis de først antagne
skibe ikke kan indlade alt det gods, medlemmerne ønsker at afskibe, skal antages
flere; og begrebet gods indskrænkes ikke til alene at betyde uldmanufakturer, hvert
medlem har ret til for hver balle klæde, han afskiber, at forlange indladet en ton
kintalage d. v. s. 7 piggs bly eller 7 barrels tin å 3 cwts. hver. Alle medlemmers
gods skal modtages, uden at der vises særlige hensyn!
Kompagnifart betød da i disse aar ingenlunde, at kompagniet øn-
skede at indskrænke tilførslerne; tværtimod, det ønskede i hele denne
tid netop at gøre tilførslerne saa store som muligt, for at de kunde
dække saa stor en del som muligt af Levantvarekøbene.
118. Dernæst opgav kompagniet i det mindste med visse for-
behold sine tidligere bestræbelser for at holde Levanthandlen fast til
de tre engang valgte pladser; det indsaa, at det her maatte give større
frihed, for at de engelske faktorer kunde komme Franskmændene i for-
købet ved at gøre opkøb nærmere produktionsstederne eller snarere, for
at de i det hele taget kunde følge med i den franske handels hastige
udvikling.
Medens den engelske og hollandske Levanthandel stedse havde været stærkt
koncentreret, den hollandske endogsaa saa godt som til Smyrna alene, havde de
franske købmænd fra gammel tid opsøgt mange tyrkiske pladser, langs Syriens
kyst, hvor Seide (Sidon) var deres hovedplads, paa øerne, i Grækenland og i
Ægypten; under deres handels tilbagegang holdt de fast ved de fleste af disse;
selv Ægypten, hvor de fremmede blev haardere behandlet end noget andet sted,
opgav de ikke. Da nu fremgangen kom, udfoldedes overalt paa disse gamle franske
pladser den største aktivitet, og nye opsøgtes, saaledes paa øerne i Archipelaget og
f. e. Salonici (1685), De engelske faktorer søgte at følge med i denne bevægelse,
og kompagniet gav tildels efter; allerede 1683 bestemtes, at Englændere, der
havde bosat sig paa andre pladser i Tyrkiet end Constantinopel, Smyrna og Aleppo,
vel selv maatte tage al risiko og bære alle omkostninger, men dog kunde forlange
den ivrigste beskyttelse af de engelske konsuler og vicekonsuler. Saadanne vice-
konsuler udnævntes nu, særligt i byerne paa Syriens og Palæstinas kyst, og 1689
22. febr. bestemtes, at afgifterne her skulde være lige saa store som i Aleppo med
et tillæg af 1 "/o, der tilfaldt den ulønnede vicekonsul
Den vigtigste udvidelse var dog Ægypten.
Her havde Franskmændene i 1685 opnaaet en toldnedsættelse fra 30 ?[o til 3 ”/o
foruden andre betydningsfulde handelstilladelser, der nedenfor skal omtales"; derved
tog deres handel et mægtigt opsving, og nu maatte det engelske kompagni nød-
tvungent tage under overvejelse oprettelsen af det faktori i Ægypten, som det saa
vedholdende havde modsat sig. 1690 21. febr. besluttede det at søge et faktori
1 Strengt taget behøvede kompagniet jo ikke at genoptage kompagnifartsystemet, d. v. s. forbudet mod
eksport af klæde paa private skibe, fordi det selv charterede skibe til afgang paa samme tid og under konvoy,
dog var der naturligvis hos kompagniet en stærk tilbøjlighed til at beskytte denne store eksport, hvori hoved-
massen af medlemmerne havde del, ved, naar flaadefart dog var nødvendig, saa ogsaa at genoptage eksport-
forbudet eller i det mindste ordrer, der stillede kompagniskibene gunstigere end private skibe. Saaledes
synes det efter krigens udbrud i 1689 gradvis at være gledet over til virkelig kompagnifart; R. O. 155,
92 ff., særl. 177, 179, 187, 197; 1692 11. jan. stilles der forslag om fri skibsfart, at begynde seks maaneder
efter kompagniskibenes afgang; 155, 198; men først 1694 19. apr. vedtages atter fri skibsfart, hvilket be-
kræftes 24. oktbr.; 155, 300, 303. Denne ordre synes derefter at have været gældende til 1706, da der paa
kompagniets almindelige forsamling 19. marts rejses diskussion om, whither — in consideration of the
many losses lately sustained by this company and of the great danger that running gallies are lyable to
this warr time — it be not necessary for the better security of the trade to appoint genera! shipping as
heretofore. R. O. 156, 225, 227—28, 240
2 Masson 435.
3 R. O. 154, 385 $ 8. 155, 83.
4 Masson 218.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
