Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Quasi-vera societas. 23
grove forsømmelighed at kunne gøre krav gældende imod ham;” hvilket
socius stans ikke vilde have opnaaet, hvis ikke halvdelen af selskabs-
kapitalen betragtedes som et laan fra ham til tractator. Der synes da
saaledes ikke at være nogen grund til at sondre!; vil man det, maa
man sondre mellem det egentlige vera societas og selskaber med laant
indskud, for hvilke da Koppmanns betegnelse quasi-vera societas synes
meget passende.
Om disse selskaber er der iøvrigt grund til at bemærke, at hvad der gør det
meget betænkeligt alt for skarpt at pointere forskellen mellem dem og det egent-
lige vera societas er selve det eksempel i Johan Wittenborgs regnskabsbog, hvor-
over Mollwo har bygget sin theori om selskaber, hvor den ene part indskyder
kapitalen, den anden arbejdet?. Forholdet er det, at Johan Wittenborg i juli 1357
køber en anvisning paa 20 f& grot å 6 & 13 8 6 4, betalbar i Brigge; af disse
laaner han Bertold Wittenborg, der laa paa rejse dertil, de 10 &, imod hvilke 10
& han for sit vedkommende indskyder de andre 10 & ,in kumpenie up unser
twigher win unde vorlus", Anvisningen danner altsaa kapitalen i et quasi-vera
societas. Men fortsættelsen er det interessanteste; thi her meddeler Johan Wit-
tenborg: des dede he mi 41 lub. guldene vor de 10 punt grot, de ic eme lenet
hebe unde he hevet hir ligende in der Beckergroven to Sconenberges hus Prus
molt unde solten wis (sc. visch); unde dat ander scal he mi bitalen vor de 10
punt grot, dat dar noch achterstellich is boven de 41 guldene. Naar man saa ser,
at den følgende indførsel angaar betalinger til Johan Wittenborg fra Bertolds onkel
for salget af 1’Y2 last 6 skp. malt og af ,den dorsf" (sc. dorsch) og for henved 7
last malt, som Johan Wittenborg selv har solgt, kan man ikke være i tvivl om, at
denne malt og fisk netop er den, som omtales i den foregaaende indførsel. For
laanet paa de 10 & grot betalte Bertold saaledes straks 41 lub. gylden og gav
for resten af beløbet Johan anvisning paa denne malt og fisk, der ved salget viste
sig at indbringe 48 & 6 Ø 6 &, mæglergebyr fradraget, foruden at han yderligere
forpligtede sig til at betale, hvad der maatte komme til at mangle. Med andre ord:
for et laan paa 68 & 7 Ø gav Bertold penge og varer til et beløb af 74 K 6 %.
Om da de 10 & grot i det hele taget er et laan, er en skønssag; men sikkert er
det, at Bertold ikke er en mand, der ,kun har sin arbejdskraft at raade over"
og som derfor kun ved laan kan skaffe sig kapital til et societas. Overhovedet
betegner datiden som laan enhver udbetaling i rede penge, der ikke er følgen af
køb og salg eller andre forpligtelser, selvom der mod den staar fordringer, der ved
en opgørelse vilde gøre udlaaneren til skyldner", Men lige saa sikkert er det, at
var dette societet bleven indført i Niederstadtbuch, var der kommen til at staa:
Bertoldus tenetur Johanni in 10 f& grot, ad quas ei posuit idem Johannes 10 &
grot in societate; og vi vilde have haft et eksempel til paa et quasi-vera societas.
Ved bedømmelsen af disse selskaber er det da rimeligt at paapege muligheden af
et saadant bagved liggende sagforhold ?.
17... Endmere afvigende har meningerne om ,sendeveforholdet"
været. Pauli (1847) sammenlignede det med det sydeuropæiske com-
menda, idet han antog, at den, der udførte forretninger som følge af en
1 Koppmann har ganske overset Rehme nr. 43 og 48, der afgiver eksempler paa overgangsformer
mellem de af ham udsondrede tre forskellige grupper.
2 Mollwo Il, 236—37. Ved beregningen er den lybske gylden regnet til 10 sk; det var dens
nominelle værdi, hvortil den formentlig skulde tages i Libeck. Foretager man beregningen efter dens fak-
tiske værdi i 1359, da den vel stod lavest: 9 sk. 3 pf., faar man i stedet for 74 mk. 6 pf.: 71 mk. 10 sk.
3 pf., saa at hovedresultatet ikke derved forandres. Cf. Mollwo indl. 77—78. — Formentlig ud fra samme
betragtning som den, der her er gjort gældende, betegner Rietschel JNSt. 77, 150, anm. I dette selskab
som et vera societas.
3 Koppmann I. c. 199.
s f. e. Mollwo Il, 24, 30, 162.
5 Det kan saaledes formodes bag Rehme nr. 8, hvor der til indførslen: notum sit, quod Gerardus
Make tenetur Gerardo de Tigno in 75 marcis denariorum, ad quas ei posuit idem Gerardus 75 marcas
denariorum in societate, er tilføjet, vel kun kort tid efter: Qui Gerardus dixit, quod sibi sint de dictis
debitis 43 marce denariorum persolute.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
