Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bydannelsen i Nordtyskland. 13
klædehandlere (gewandschneider), der selv i en by som Køln regnes
blandt de fornemste, er der sikkert god grund til at formode, at netop
de indvandrede Frisere i maaske den største del af de da eksisterende
nordtyske byer har udgjort klædehandlergildernes kerne’. Endnu en
vigtig følge maa man utvivlsomt tillægge denne frisiske indvandring:
med den fulgte selve tekstilindustrien; netop fra Mainz findes — fra
1099 — den ældste efterretning om et væverlav i en tysk by; i løbet
af det 12. aarh. voksede særlig den kølnske tekstilindustri op til at faa
stor betydning for den indre tyske handel,
9. Den frisiske mellemhandel har da haft en afgørende betydning
for fremvæksten af et nordeuropæisk handelsliv og bevirket, at byerne
blev en vigtig faktor i det tyske samfunds bygning. Frisernes besøg
krævede, at der dannedes en virkelig købmandsstand, de kunde træde i
forbindelse med, og hvis første opgave det var at foretage opkøbet af
vinen. I det 11. aarh. begyndte de selv at glide ind som et led af en
tysk handelsstand, i det 12. forøgedes befolkningen yderligere ved hele
denne bevægelse, særlig ved den begyndende tyske tekstilindustri.
Langsomt fuldbyrdedes da i løbet af disse aarhundreder i Nordvest- og
Sydtyskland den betydningsfulde udsondring af en forholdsvis stor hbe-
folkning, der for en række af sine første fornødenheder var henvist til
at søge tilførsel fra de omgivende landdistrikter; den tilstrækkelige for-
syning af selve bymarkedet blev en ny opgave for handelen; i stedse
større kredse begyndte de landlige husholdninger at arbejde ud over
deres egen konsumtion med bymarkedet eller fjernere markeder for øje,
samtidig med at bønderne lærte i byerne at købe varer, som de før
havde fremstillet slettere hjemme, eller som de før slet ikke havde
kendt. I stigende grad blev da efterhaanden ogsaa forsyningen af de
omgivende landdistrikter en opgave for en bys købmænd, og en bydannelse
fandt let sted i midten af et frugtbart og let tilgængeligt landdistrikt.
Den tyske handels første periode kendetegnes derfor ikke blot
ved, at de gamle byer langs Rhinen og i Sydtyskland atter fyldes
med indbyggere; bydannelsen breder sig ogsaa i landet mellem Rhinen
og Elben udover det af Karl den store erobrede Sachsen. Men stærkere
end den frisiske handel, stærkere end udløsningsprocessens fortsættelse,
der gjorde f. e. ogsaa ølbryggeriet til et særligt byerhverv, hvilket byer
som Bremen og Hamburg skyldte deres første opvækst, virkede her en
særlig aarsag, den nemlig, at i beg. af det 10. aarh. de rige Harzbjerg-
værker aabnedes; en begivenhed, hvis økonomiske følger endnu ikke er
tilstrækkeligt efterforskede og endnu næppe tilstrækkeligt vurderede. I
de følgende par aarhundreder udvandt man her i rigelig mængde kobber
og sølv; Goslar voksede op som denne produktions hovedmarked. Det
var naturligt, at den i Harzen udvundne malm søgte til metalindustriens
centrer i Ardennernes nærhed. Thi fra tidlig tid havde smedene i Di-
nant og Huy været berømte for deres broncearbejder, hvortil Ardennernes
kobber og tin afgav raamaterialerne; det er klart, at da her en højere
1 Keutgen Hans. Ghl. X, 1901, 90—91.
? Schulte I, 121, 123.
3 Beck: Geschichte des Eisens. Braunschweig 1901, 1, 758 angiver, at sølvbjergværkerne i Harzen
aabnedes under Otto den store, først Rammelsberg, hvis drift dog atter var standset 1005—1016, cf.
Stieda Hans. Gbl. VII, 1893, 135 fø (Rec. af C. Neuburg: Goslars Bergbau bis 1552. Hannover 1892)
og Weiland: Goslar als Kaiserpfalz Hans. Gbl. V, 1884, 3 -36.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
