Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mot polhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MOT POLHAVET
25
landis; vi havde altsaa rimeligvis holdt For nær land.
Vi fulgte nu denne is sydvestover. En isodde strakte sig
ut mot sydvest foran os. Luften var mørk ovenover og
tydet paa aapent vand. Imidlertid ståk der bak denne odde
ut en ny paa den anden side av en stor bugt, opfyldt av
slak is. Vi prøvet at trænge ind i denne bugt, men isen
tætnet snart til og tvang os ut igjen. Længere ute var isen
betydelig sværere, og det saa ut, som vi netop befandt os
paa grænsen mellem den nybrutte landis og drivisen. Jeg
bestemte mig derfor til at holde det gaaende frem og tilbake
her, hvor sandsynligvis enhver forandring i forholdene just
vilde vise sig. Og ganske rigtig. Kl. 12 om natten slaknet
isen op og lot os slippe ind uten synderlig besvær.
Samtidig satte taaken ind tæt som uld. Den, som ikke har sét
polhavets istaake, vet ikke, hvad taake er. Selv
londoner-taaken er for intet at regne mot den. Vi saa ikke i skutens
længde. Men vi gik efter kompasset i vor kursretning, og
isen veg høflig plads for os. Saaledes kom vi frem
gjennem den fugtige grøt; men om nogen spurte mig om
isforholdene i denne del av Melvillebugten, kunde jeg
ingensomhelst oplysning gi. Ensformigheden brøtes av og til av en
sæl, som fluksens maatte late sit liv ; vi fraadset i ferskt
sælkjøt. Vi havde ikke sét fugl den hele tid, men her kom
ret som det var svære flokker av alkekonger — tusenvis
fløi de like forbi skuten. En stor fordel har man i
drivisen, og det er overflod paa vand. Næsten paa hvert flak
er der damme av det deiligste drikkevand, ja vi tillot os
endog den luksus at vaske og bade os i ferskvand.
Den 13de august klokken halv tre om morgenen siod
jeg tilrors — efter at ha løst av kl. 2 — og hutret og frøs.
Jeg burde kanske som polarfarer ikke medgi det, men frøs
gjorde jeg nu allikevel. Mine to vaktkamerater drev over
dækket og prøvet at holde varmen saa godt de kunde.
Taaken slog ned og gjennembløtte alt, hvad den kom i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
