Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordostpassagen
sten laa i et stort fat av storsælskind. Alle disse saker, som med
undtagelse av benknusehammeren bare kommer frem ved bestemte
leiligheter, kaldes for renens «æten» «guder» (?) Et litet stykke bak teltet
var stillet sammen 3 slæder, Noolans kjøreslæde, barneslæden med sit
hus av renskind og brudens slæde, og mellem disse slæder og teltet var
laget to ildsteder, det ene ret foran brudens slæde. Her hadde Noolans
kone gjort op ild ved at gni ild med ildtræet. I dette og i alle lignende
tilfælder, i hvilket et baal spiller en rolle ved offerceremonier, duer det
ikke at tænde det med fyrstikker eller ved hjælp av fyrstaal; man maa
gni ild. Det hænder jo rigtignok, at man nøier sig med at indvi et baal,
som er tændt med fyrstikker, ved at gni til, man faar nogen smaa glør
og saa kaste dem paa ilden.
Ildtræet spiller altsaa en rolle ved alle festligheter og hører jo
ogsaa med til renguderne, saa man kan trygt gaa ut fra, at det ikke vil
forsvinde i den nærmeste fremtid, selv om tsjuktsjerne faar aldrig saa mange
fyrstikker.
Efter forberedelsene tok bruden plads ved siden av sin slæde med
sin store overkofte paa. Saa slagtet Noolan 4 ren foran teltet, og
endelig en ung ren bak teltet, bakenfor alle slæder. Hans kone kom t;l og
kaldte brudeparret til sig, ståk saa fingeren ned i saaret paa den
ny-slagtede ren og besmurte de to med blod i ansigtet, en stripe over
panden, og en tversover næsen og kindene. Litt blod blev ogsaa smurt paa
teltet, paa rengudene og paa slædene bakenfor, og litt dryppet paa ilden.
Da dette var gjort, blev brudens ren sluppet løs, svigermoren tok
Geman-gaut i haanden og førte hende rundt teltet og ind i dette. Der hvisket
hun noget til hende, hvad hun sa, kunde jeg desværre ikke forstaa, og
saa var ceremonien forbi. Gemangaut hørte nu til i Noolans telt. Hun
la av sig sin store overkofte og tok fat blandt de andre med flaaing og
partering av de slagtede ren.
Kaankalj sa mig, at slik gaar det altid for sig, naar en ung pike
føres ind i sit nye hjem; da maa der altid slagtes en ren bak teltet, og
dens blod maa smøres i ansigtet paa bruden, paa rengudene og
barneslæden. Likedan naar en ung mand kommer til et telt for at gifte sig
med husets unge pike. Den eneste forskjel er, at naar en pike forlater
sit hjem, saa blir hun oftest utstyrt med masser av tsjuktsjisk pemmikan,
prærem, men en unggut faar ikke noget slikt med. Kaankalj sendte ikke
noget prærem med sin datter, — det kunde være til senere. Forresten
blev ikke Gemangaut svært længe hos Noolan. Hun længtet slik hjem,
at efter en maaneds tid kom hun tilbake — paa besøk het det. Besøket
344
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
