- Project Runeberg -  Nordostpassagen : Maudfærden langs Asiens kyst 1918-1920 : H.U. Sverdrups ophold blandt tsjuktsjerne : Godfred Hansens depotekspedition 1919-1920 /
278

(1921) [MARC] Author: Roald Amundsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordostpassagen

og snyltedyr, som følger i deres spor, vilde snart rive tsjuktsjerne ut av
den lykkelige uberørte tilstand, de virkelig endda befinder sig i, vilde
ødelægge dem moralsk og fysisk, ja kanske utrydde dem.

Mammuthtænder og knokler findes overalt ved de store elver og langs
kysten, hvor de kommer tilsyne, naar ler- og sandbakkene raser ut. En
virkelig vakker, hel og velbevart mammuthtand er en sjeldenhet, som staar
i høi pris, men brudstykker er noksaa almindelige.

Hverken langs Makjuæam eller noget andet sted har jeg kunnet
opdage spor efter nogen istid. Alle overflateformer synes at være præger
av det rindende vands virksomhet gjennem forskjellige perioder.
Strand-linjeforskyvninger, d. v. s. hævninger eller sænkninger av landet, har nok
fundet sted i geologisk talt nyere tid, men dette strøk har neppe været
dækket av is og sne i de tider, da det vestlige av Nordasien, Nordeuropa
og det nordligste Amerika var nediset.

Bunden av Makjuæams dalføre er nu bevokset med frodig skog av
den sibiriske lerke og hist og her findes ogsaa et eller andet løvtræ, som
maa være nær beslegtet med poppel og asp. Skogen strækker sig et godt
stykke opover aasene, hvor buskfuruen gror tæt. Naar undtages enkelte
aaser og låve fjeldrygger, er hele strøket vestover til elven Kolyma dækket
med skog, men østover bøier nok skoggrænsen snart mot syd. Nogen værdi
som trælast har skogene neppe, dertil er de for langsomme i veksten og
trærne for kvistete og knudrete, men overalt findes smaatrær, som borger
for fremtiden.

Skogen gir imidlertid tsjuktsjerne i rikt maal, hvad de trænger,
materiale til deres utallige slæder, til teltstænger o. s. v. og ved til brændsel.
Trærne tørker paa roten, saa mangel paa tørved er det aldrig.
Tsjuktsjerne blev ikke litet forbauset, da jeg fortalte, at i vort land maatte vi
fælde friske trær til ved og la dem tørke vinteren over. Paa store
strækninger har skogen brændt, og her staar utallige tørre stammer igjen.

Om sommeren bor det ikke et menneske her syd paa, saa jeg
studset noget, da jeg saa de herjede og avsvidde strøk, men tsjuktsjerne
forklarte mig, at det var lynet, som hadde tændt an ild, som solen sendte ned
til jorden med stort bulder og brak.

Men vigtigere end skogen er renmosen, som findes i store mængder
i skogen. Strøkene syd for elven Raukjuan, fjeldene, er i det hele rik paa
renmose, men paa slettene nordenfor findes meget litet. Her lever renen
om sommeren av pileblader og frisk græs. Om vinteren, naar den
fraad-ser i skogens renmose, pleier den bli meget fet, men vinteren 1919—20
gik det ikke saa, da var sneen for dyp.

278

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnordostp/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free