Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordostpassagen
litet pust fra syd. Føret hadde bedret sig meget siden igaar og det var
saapas haardt, at hundene ikke gik igjennem. Stoppet kl. 1’/2 eftermiddag
og tok saavel astronomiske som magnetiske observationer. Dagens
distanse omkring 32 kilometer.
20. april kl. 4 om morgenen (paaskedag) blev vi purret med musik.
Det var rigtignok ikke «Paaskemorgen slukker sorgen», men det var første
gang hundene gav os en koncert av den art, hvorav vi drog den slutning,
at der var noget ekstra paa færde. Jeg drog mig ut av soveposen og kek
ut av teltet. Jo ganske rigtig, der stod en bjørn og nappedes med «Rex»
om et stykke pemmikan. Riflen, som vi ellers hver nat hadde med os i
teltet, laa naturligvis nu paa slæden, og jeg maatte ut for at faa fat i den.
Jeg anbragte en kule saaledes, at bamse straks glemte at puste. Vi tok saa
meget kjøt til os selv og hundene, som vi kunde, men maatte la mere end
halvparten ligge igjen, da vi hadde tungt lass og lang vei at kjøre. Det
var en middelsstor bjørn og fet og god var den ogsaa. Det var haardt at
la det fine skind bli liggende, men det var ingen anden raad. Vi kokte vor
chokolade og gjorde os klar til avgang. Luften var disig og vi kunde bare
se stranden, vi kjørte langs. Det blaaste frisk fra syd, men i ryggen er
vinden bare en hjælp. Idag var føret haardt, men det gled tungt paa
foksneen. Kl. 3 eftermiddag stekte vi os en herlig bif. Vi syntes ogsaa, vi
hadde gjort os fortjent til det, vort distansehjul viste ikke mindre end 40
kilometer.
21. april. Vinden var imorges frisk SV med litt fok til. Vi bestemte
os til ikke at følge stranden, men ta benveien fra odde til odde. Det gik
bra en tid, men ved 10-tiden kom vi ut i noget opskrudd is, som vi hadde
stor møie med at komme klar av igjen. Men det gik dog. Vi hadde sat
os et bestemt maal for dagen, hvor der skulde observeres baade
astronomisk og magnetisk. Det var nemlig ved station 5, hvor vi paa uttur hadde
gjort vore første observationer, som vi nu ønsket at kontrollere ved en
ny række. Ved middagstid var vinden frisk SO, en 8 å 9 meters styrke,
og hundene vilde nødig frem. De var nok trætte. Men ikke bare det.
Vinden og foken, som vi hadde paa siden, gjorde nok mest til deres
uvilje. Men ved flittig bruk av pisken, litt skriking og banding naadde vi
dog stedet kl. 2 eftermiddag. Vi hadde da kjørt næsten 40 kilometer.
Utpaa eftermiddagen Iøiet vinden av litt efter litt, og just som Wisting
var færdig med sine magnetiske observationer holdt det op med foken.
Det var ingen varm job, han hadde hat, ganske ubeskyttet, som han var.
Eftersom dette var vor sidste station, tok vi et billede av ham i arbeide.
Tilfreds med dagens arbeide tørnet vi ind og hadde en ekstra chokolade.
144
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
