- Project Runeberg -  Nordostpassagen : Maudfærden langs Asiens kyst 1918-1920 : H.U. Sverdrups ophold blandt tsjuktsjerne : Godfred Hansens depotekspedition 1919-1920 /
3

(1921) [MARC] Author: Roald Amundsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indledning

Mens «Fram» nu fulgte den ensomme vei rundt Kap Horn og op langs
Syd-Amerikas østkyst, begyndte jeg mine foredrag om færden. Jeg holdt
det første foredrag i Melbourne, fortsatte saa derfra til de vigtigste byer
i Australien. Siden reiste jeg over til New Zeeland og foretok den samme
manøvre der. Herfra reiste jeg saa rundt Hornet op til Montevideo, hvor
jeg ankom dagen før «Fram». I Buenos Aires møtte jeg saa alle mine
kamerater igjen. Her møtte jeg for første gang den mand, som i saa
rikt maal, og paa en saa taktfuld maate hadde støttet mig og vist mig
tillid, hr. Pedro Christophersen eller Don Pedro, under hvilket navn han
er kjendt til Argentinas inderste krok. Han var det, som reddet
ekspeditionen fra økonomisk ruin og bragte det hele paa fote. Intet under, at
jeg sætter ham høit. Det faldt av sig selv, at jeg drøftet alle
ekspeditionens anliggender med ham, store som smaa. Jeg fandt snart, at jeg
med tryghet kunde følge hans raad.

Da «Fram» hadde ligget nogen dager i Buenos Aires, slog den idé
mig pludselig som den bedste, at la «Fram» seile ret hjem, gjennemgaa en
grundig overhaling, utstyre paa nyt, og saa sætte kursen mot nord
gjennem Nordostpassagen og ind i polarbassænget, istedetfor at ligge
ørkesløs i havn i mange maaneder. Det stod klart for mig, at en saadan reise
kunde komme til at kræve en ekstraovervintring paa veien et eller andet
sted, men det behøvet ikke at bli bortkastet tid. Tvertimot —
overvintringer har der været saa uendelig faa av paa denne strækning, at
en vel utstyrt videnskabelig ekspedition snarere maatte regne et
saadant ekstraaar som en vinding.

Jeg drøftet denne plan med Don Pedro og bad om hans raad. Det
tok ham ikke længe at indse fordelen ved denne kursforandring og gi
min bestemmelse sin fulde tilslutning. Langt mere fremsynt end mig
fandt han, at der efter hans mening var visse hensyn jeg burde ta, før
jeg gav ordre til hjemseilingen, og jeg fulgte med glæde hans raad, som
jeg fandt baade korrekt og klokt. Hvad dette raad bestod i, har jeg ingen
ret til at oplyse. La det være nok, at resultatet atter bragte mig i
kollision med bommen og den digre hængelaas. Den vei var lukket og
veien rundt Amerika den eneste aapne.

Dette var en stor skuffelse baade for Don Pedro og mig selv. Vi hadde
vænnet os til denne plan som den eneste rigtige efter de erfaringer vi
hadde fra før med hensyn til langvarig og ørkesløst ophold i fremmede
havne med et talrikt mandskap, og det var motstræbende og med stor
sorg jeg opgav den.

Nu kommer et av de mørkeste avsnit i ekspeditionens historie, far-

3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnordostp/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free