Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
var dette en saa stor, men ogsaa saa dyrekjøbt
seier, at jeg fastholdt den med en vis
krampagtighed og vilde ikke vide af andet, end at nu
var jeg ovenpaa absolut. Jeg likte ikke noe vrøvl paa
den kant, — bed fra mig, var skraasikker — des
mere skraasikker jo mer det gjaldt at negte for mig
selv, at der endnu sad et og andet igjen der inde, -—
at der var ting, som endnu ikke rigtig var
klarede. — Saa kom den anden haarde
overgangstid — med lignende kvaler — („Trætte Mænd"
vidner lidt om dem) —, da jeg altsaa tilslut
maatte ta dette op igjen. Den gang klarede jeg
mig bedre; men siden den tid sidder jeg altsaa
ikke mere „høit til hest."
I den omtalte artikel1 prøvede jeg da at rydde
lidt op for mig selv, ta peiling og solhøide over,
hvor jeg var omtrent, og mente da at finde, at
jeg nu var nogenlunde frigjort for mit
„fritænkeri" ogsaa — omtrent der, hvor man kan
begynde at leve personligt o: være menneske. At
jeg da her har truffet Dere bestyrker mig i denne
lykkelige tro.
Nu gjælder det altsaa bare at finde sin Gud
— saa at sige. Al den angst der inde
(„Haugtussa" har jo en del af den) vil ha noget lyst, høi
dag og vid himmel, megen sol og megen kraft;
— og „livet" i al sin rigdom, i al sin storm
og brand af stort og stygt og sin grandiose
dunkelhed, er vei ogsaa en guddom. Og overfor
det falder doktrinerne af som brændte baand.
1 „Troen paa Livet".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
