Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
nu skal troes! — og jeg hører privat, at mange
har følt sig dybt rystede i sit fritænkeri, bare
fordi de troede, at en af de „førende fritænkere"
havde omvendt sig! — Saa bogen forsaavidt altsaa
kan ha gjort sin nytte. — Naturligvis har jeg moret
mig en hel del over den forfjamselse, som opstod
i anledning af „fritænkerens omvendelse", men
der kunde jo være grund til at sørge over det
ogsaa".
— Arne Garborgs navn var blit et av de store
navn i Norden. Herhjemme regnedes han som
en av vore betydeligste skribenter — tiltrods for
at han av mænd som Bjørnson blev utskjeldt
for et „hysterisk mandfolk" og betegnet som en
„bemærkningens digter, som har gjort livet med
rundreisebillet". Det var av disse utbrudd, som
Bjørnson aldrig kunde dy sig for, naar det gjaldt
menings-motstandere — i dette tilfælde en
motstander paa sedelighetssakens og maalbevægelsens
enemærker.
I Sverige fandt Garborg forstaaelsesfulde
kritikere i mænd som Ola Hansson og Gustaf af
Geijerstam.
Og i Danmark regjerte brødrene Brandes.
Garborgs forhold til disse hadde hittil været det
bedste. Georg Brandes hadde saaledes skrevet
et meget velvillig essai om digteren, og Edvard
Brandes hadde i varme ord anmeldt hans bøker
i sit blad „Politiken". Men saa opstod den
føromtalte „literaturkrig", og forholdet kjølnedes
betydelig — særlig da Garborg ved siden av vore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
