Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
værste og atter blir istand til at haandtere
tilværelsen.
Her oppe har jeg det i det hele taget saa
godt som jeg under disse omstændigheder kan
ha det. Det er jo et stadigt savn, at du ikke er
her. Men saa er der til gjengjæld den trøst, at
jeg ikke plager dig med mit humør. Det er rent
en hovedsag for mig dette. Jeg pines (naar jeg
er daarlig altsaa) ubeskrivelig ved forestillingen
om, at jeg formørker tilværelsen for andre, og
særlig dem, hvem jeg egentlig -vilde bare vei, -—
og det er langtifra altid jeg aarker at „se blid ud",
naar jeg skulde og i grunden vilde. Saa gaar
jeg ganske alene i skogen, paa nye, helt fordulgte
veie, som jeg har opdaget, og hvor jeg er næsten
aldeles sikker paa ikke at træffe andet end dyr,
fugler, ekorn og maur; — det gjælder da bare
at holde de „onde aander" borte; — saa
vegeterer jeg som jeg bør og skal, og nerverne faar
den hvile de overhoved er i stand til at
modtage. Efter alt hvad jeg tror og ved (og jeg har
havt adskilligt med doktorer at gjøre i min tid),
og efter gjentagne erfaringer, saa er dette den
bedste kur for mig".
Hvor sterkt Garborg end trængte og søkte
ensomhet, saa var der dog altid noget, som het
aviser og breve. Og de kom næsten altid med
bare onde og oprivende tidender.
Jonas Lies og Bjørnsons forslag om digtergage
til Alexander Kielland avstedkom i denne tid en
bitter kamp, som i høi grad bidrog til at dele det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
