Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
efterhaanden gaa op for dem, at der her ikke
handles om letsind, og at de, der ikke har evne
for den kjærlighed, der er navnet værd, — de
kan ogsaa lade være at snakke om frihed".
Sikkert er det, at endel av den norske
saavel mandlige som kvindelige ungdom i disse aar
førte et liv, som i høi grad maatte virke
ut-æskende paa den borgerlige moral, saadan som
denne artet sig i vor dengang hermetisk
tillukkede Krähwinckel av en hovedstad.
I al denne strid, hvis kjerne var det
seksuelle spørsmaal, skulde Garborg kaste sig ind
med al sin glødende lidenskap og al sin
granskende evne.
Men først trængte han en smule hvile.
Hvilket resulterte i en reise til Paris.
Garborg synes aldrig at ha befundet sig vei
i utlandet. Han liker sig ikke under nye forhold.
„Han er et hjemmemenneske", skriver fru
Garborg,1 „han gaar inderst inde med et ideal,
billedet av et hjem, hvor man samles om den
hellige ild, husguden, i arbeid og gammen". Det
er heller ikke saa ganske let at tænke sig,
hvorledes han rent praktisk har klaret sig paa alle
sine reiser; for han er ikke av dem, som hefter
sig ved bagatellerne i livet. Saadanne ting som
klokkeslet, datum, jernbanetogs avgang og ankomst
— alle slike uvæsentligheter har aldrig kunnet fange
hans interesse.
Likesaa koncis og aarvaaken som han er, naar
1 „Syn og Segn"s festskrift, 1911.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
