Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paradis-Urtegaard - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i stor og Fare. 1007
TMe. Herre, Herre, Bølgerne i Ha
vet ere store og mcegtige, men du,
Herre, i det er endda Drre og
mcegtigere. O Gud, du er jo vor
eneste Tillid og Styrke og Hjcelp i
stor som har rammet paa os.
Du har jo sagt igjennem Prophetms
Mund: Om Verden end forgik og
Bjergene sank midt i Havet, om Ha
vet end rasede og stormede og Bjergene
nedfaldt af Bølgerne, saa stal dog
Guds Stad blive deilig og lystig med
dms som hel
lige Bolig er. Gud er hos dm der
inde, Gud hjcelper den aarle, derfor
stal dm vel blive ved Magt. O Herre,
mit Hjerte holder dig dit Ord fore,
fxger mit Ansigt, derfor ftger jeg og,
Herre, dit Ansigt. Skjul ikke dit An
sigt for os, forkast ikke dine BM i
din Vrede ; thi du er vor Hjcelp ; for
lad os ikke og tag ikke din Haand fra
os, Gud vor Salighed. Thi al Hjoelv
har forladt os, men annam du os, o
Herre.
Vi haabe dog, at vi stal see Her
rens Gode i de Levendes Lande. Der
for ville vi vcere trøstige og ved frit
Mod og bie efter Herren : dn vor Gud
stal vel bMhM os. Du har jo fagt :
Hos Herren sinder man Hjcelp og din
Velsignelse over dit Folk. Lad os der
for, o gode Gud og Fader, findeHjoelp
hos dig; dit Ord siger jo : Der den
Elendige raabte, da hMe Herren det
og hjalp ham af al hans N/sd. See
derfor til vor Elendighed og hjoelv os
af al vor Lad dine hellige Engle
leire sig omkring os, vi fom frygte, og
hjcelp os ud. Gud vcer os naadig, thi
vor Sjoel forlader sig paa dig, og un
der dine Vingers Skygge have vi Til
flugt, indtil dm Ulykke gaar over. Bi
raabe til Gud dm AllerhFieste, som
gjf<r en Ende paa vor Jammer.
Send, o Gud, din Hjcrlp fra Him
melen og frels os, udfend din Naadc
og Trofasthed. Du stal dog, o Gud,
ikke vcere vred evindeligm og ikke for
styde os evindelige«, men hellere be
vist os Naadc ; det stal dog aldeles
ikke vcere slet ude med din Miskundhed,
dine Lifter stal og ikke have Ende.
Dn stal ikke forglemme at vcere nau
dig og tillukke din Barmhjertighed
for Vrede ; din Mre Haand kan jo
Alting forvende, din Haand er ikke
endnu forkortet. Du er jo dm Gud,
som gM store og underlige Gjernin
ger, du har bevist din Magt paa dit
Folk. TrM os, Gud vor Salighed,
og overgiv din Ugunst over os. Vil
dn da evindeligm vcere vred paa os og
lade din Vrede vcere over os uden Af
ladelfe, stedfe og altid? Vil du da
ikke vederkvcege os igjen, at dit Folk
maa glcede sig i dig? Herre, bctee os
din Naade og hjcelp os. Herre vend
dig dog til os igjen og vcer dine Tje
nere naadig. Mcet os aarle med din
Miskundhed, saa ville vi prise dig og
vcere glade i alle vore Livs Dage.
Glced os nu igjen, efterat du haver
plaget os saa lcenge, efterat vi have
feet faa lcenge Ulykke. O ! Herre vor
Gud, vcer os venlig og forfrem vore
Hcenders Gjerning.
Herre vor Gud, vcer du os bistan
dig i 3i>d, thi Mennestens Hjcelp er
forfcengelig, og ingen af dem her nyt
tig. Dn har jo fagt, efterdi han har
Lyst til mig, faa vil jeg hjcelpe ham
ud, jeg vil ophFie ham, jeg vil be
stjcenne ham, han kjender mit Navn,
han paakalder mig, og jeg vil bM
hM ham, jeg er hos ham i Nch, jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
