Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Menneskens Upperlighed.
6 Cap.
669
os derved betegnes. Thi vi lcese ikke
at Gud i Skabelsen raadslog om no
gen anden Tings Skabelse, men
alene om Menneskene. Han skabte
Himmel, han stable Sol og Maane,
han stable den ganske store og vide
Berden og dertil sagde han kun: stee
saaledes; og det stede saa. Men der
han vilde stabe Menneskene da blev
det ikke derved, at han sagde: stee saa
ledes men han derforuden raadslog
derom og sagde : Lader os det gjM.
Med siu Viisdom og Almcegtighed
skabte han alle andre Kreature, men
Menneskene skabte han ikke alenemed
Viisdom og Almcegtighed, men ogsaa
tillige med Raadslagning. Rcmd
slagning maatte vcere derhos ; thi der
skulde noget StMre gjeres og det,
der var ypperligere end Sol, Maane
og Stjerner, Hav, Himmel, Jord og
alt Andet. Det er derfor en faare
stor Sag, at Gud ikke uden Raad
slagning skabte Menneskene. Men en
endda stMe Sag er det, at Gud skabte
og Menneskene efter sit Billede. Alle
andre Kreature er ikkun Guds Efter
mad og Fodspor; mm Mennesket er
Guds eget Billede. Denhellige Tre
enighed siger ikke : Lader os gjFre et
Menneske, som kan vcere ligt Solen
eller Macmen, eller ligt Englene, men
lader os gjM et Menneske, som er os
lig,eller vortßillede, eftervorLignelfe.
Hvo vilde ikke holde det Kreatur for
det ypperligste,yndeligste ogstjMneste,
hvilket ikke alene efterGuds befynder
lige Raad er gjort, men endogfaa er
gjort, at det stulde vcere hans eget,
fom den HMste, vifeste, yndeligste
Kunstners og Vcerkmesters, ja fom
det uendelige og evige Godes Billede?
Billede maatte udtrykkelig ind
gives Mennestene, indplantes i dem,
at man kunde see Guds Godhed,
Majestcet, Herlighed og Biisdom i
Menneskene, som i et allerklareste
Speil derpaa, der kunde i allerklareste
Maadc stille os Skaberen for Aine.
Og er Gud selv det allerypper
ligste, yndeligste og deiligste Vcesen,
saa er let at slutte, at, saalcenge
et Menneske beholder i sig Guds Vil
lede, da maa han saavidt ogsaa vcere
saare ypperlige yndelig og deilig, ja
ypperligere, yndeligere og deiligere,
end noget af alle de andre Kreature
som ere skabte efter Guds Billede.
Efterdi og Guds Villede fornemme
lig har sit Sted og Scede i Menne
skens Sjcel, da seer man ogsaa deraf,
at, faalcenge Menneskens Sjcelbcerer
Gnds Billede i sig, da er og den scer
deles det allerdeiligste, yndeligste og
ypperligste Guds Kreatur.
§ 3. Og deraf fee vi ogsaa, hvor
flittigt et Meuneste har at tage sig
vare for, at han ikke med nogen Ureen
hed besmitter Gnds, sin Skabers Bil
lede ; thi saadan en Besmittelse kan
ikke stee uden Skaberens store Foragt
og Gnds, den HKe Majestoets store
FortMelfe. Efterdi og Gnd har ved
sit Billede sat Menneskene i Meste
Mre og Vcerdighed og oploftet og
forfremmet dem til HMste Adelstab,
da er det et Menneske og en stor Skam
og Vcmcere, at han ved kjedelig Ureen
lighed stiller sig ved faadcm sin Mre,
Mdelhed og Vcerdighed. Derfom et
Billede uden Liv og Aande, som var
gjort af den ypperste og kunstigste Me
ster og Kunstner til at betegne og vife
Mesterens Egenstab, havde Forstand,
da gjorde det aldeles Intet imod sin
! Mester og Kunstner, at det ikke stulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
