Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504 Tillceg om 2 Bogs
divination melder, at de Chaldceer
efter denne Spaadomskunst have
spaaet de mcegtige romerske Fyrster
Pompejus, og Crasfus, at de skulde
begge i største Herlighed hjemme i
deres Fædreneland, og ideres yderste
Alderdom, og det blev dogikke sandt
om Nogen af dem; at samme Cicero
derfor tillcegger, at han forundrede
sig paa, at Nogen mere scetter Tro
til slig Spaadomskunst, efterdi den
er befunden i slig kjendelig
Gassendus paa forbemeldte Steder
viser de navnkundigste Stjernefpaa
mcends Cardani, Nostradami og
Migrini adskillige grove LMne i
deres Spaadomme, og i Scerdeleshed,
at Nostradamus,i en eneste Mands
som tiletExempel
forstilles, har ikke loret mindre end ti
Gange. Andre mangfoldige Exempler
af slige Feil og Bedragerier i denne
Stjerne-Spaadoms-Kunst Mer Bix
tus ad Kkuuiugiia fore, deslig este
ogfaa Tobias Vagner i hans
10«-i6 o’6U6tdliaca tilligemed ftere
Andre. Rasmus Bartholin i for
bemeldte Difputats paa den 37 og
38 Side, efterat han har meldt om
det Phavorinus hos Gellius i den
14de Bogs Iste Capitel siger, at det
som i slige Svaadomme sandt be
findes, er neppe den tusinde Part
mod det som lyves; saa tillcegger hau
af sin egen Erfarenhed i denne Sag
disfe Ord. Vi see hver Dag mang
foldige slige Spaadomme at filere
vor Forhaabning, og enten at geraade
anderledes end sagt er, eller at vries
til det, som er aldeles imod det, som
sagt er. Bemeldte’Gassendus i hans
6te Bog af Tyche Brahes Livs Be
stridelse, viser, at Tyche Brahe vel af
Ungdom holdt meget af denneStjerne-
Spaadoms-Kunst, men der han mær
kede, at famme Kunst ham gemenligen
kun fiferede og saare sjelden rammede
paa Sandhed, satte han den aldeles
tilside, til han havde rettetog korrigeret
Himmeltavlerne omPlaneternes LK,
efterdi han mente Feilen bestod kun
deri, at Tavlerne ikke vare rigtige.
Men som han endda ikke kunde ved
nogenrigtigKunst, menikkun afSlum
pelykke spaa Sandhed, satte han
sig for, at rette og korrigere Kuusten
aldeles, men kunde dog ingen Bei
komme dermed, at han derfor omsider
sornam, det var Altsammen en blot
Forfængelighed og en Gjcekkeknnst,
og dermed begav den med alle. Sam
me Gassendus over Laertii 10de
Bog viser videre, at der af hundrede
og flere Spaadomme, som stee efter
Knnsten neppe een fuldkommes. Han
vifer ogfaa, at Cardanns, alligevel
han at besmykke Kuusten, saa
vidt han kan, dog maa her frem og
bekjende, at ikke den fjerde Part stcer
og fuldkommes, af det fom fagt og
fpaaet bliver. Omsider lcegger Gas
sendus til at Slumpelykke regjerer
Alting i denne Kunst, og den hele
Handel er ligefom Terningkast, i
hvilke man nu slumper til sex Sinke,
eller andreAien, som man kan begjoerc,
nu ikke. Desligeste, at naar en Sag
alt er hcendt og steet, kan man vel
noget saa ncer henvride og hentyde
Kunsten derpaa, men fMend den skeer,
er Alting uvist og usikkert, og er det
da ligemeget, enten man spaar det
stal gaa saa eller saa til, eller man
spaar der aldeles tvertimod. Det er
derfor klart og cmbenllart nok, at heri
denne Kunst er intet fandt, vist og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
