Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Cap. Om Himmelens Virkning. 493
spørge Stjernekigere ad, om Ens til
kommende Lykke eller Ulykke, hvorom
sindes mange Sprog i den hellige
Skrift. Samme Kunst fMr ogsaa et
Menneske hen til Afguderi, Overtro
og en letfcerdig og dumdristig For
udviden, og derimod affyrer ham
fra den fande Gudsfrygt, faavelfom
fra det rette Haab og Tillid, man
bM fcette til Gud. Den giver sig og
saa ud for det, fom den ikke kan
holde; thi slige tilkommende Ting
ere Ingen, uden Gud bekendte, aller
mest, naar de angaa Guds Folk og
Menighed, hvilke Gud har scerdeles
udvalgt, at han vil fM dem underli
gen, og derfor ikke alleneste efter Na
turen, men ogfaa over og imod Natu
ren. Bor Herre Christus vil selv re
gere siue Troende, og vcere deres nye
Himmel (2 Pet. 3,13), han vil krafte
lig bevcege,fM og ledfage dem; atDa
vid derfor siger Ps. 4,4: Viderdog,
at Herren haver adskilt en From til sig.
Og Pf. 139 taler meget iligemaade
om famme Guds underlige Regjering,
fom han i sine Troende fremfører.
Thi en Troendes Levnet, Vandring
og Handel stal oprinde af den nye
Ddsel, og af Gud fMs og regjeres.
Og derfor blive og de troende befalede,
atde ikke stal stjMe Stjernekigere,fom
hverkenkan fpaa dem Godt eller Ondt.
Men hvad dem stal overkomme, stal
de fornemme af Guds Mund og Ord,
frygte Gud, befale ham deres Veie,
og rette sig efter hans Ord og Vid
nesbyrd. For stige og andre Aarfa
gers Skyld er stig Astrologi og Stjer
nefpaadoms Kunst billig forskudt.
§ 2. Ikke desmindre kan man dog
derhos ikke ncegte, at Himmelen og
Stjernerne virker og udrette dog me
get paa Jorden, og foerdeles i Menne
skene. Thi ftrst er Sol, Maane og
andre Sjerner gjort dertil, at de stal
lyfe paa Jorden og Skilsmisse
imellem Dagen og Natten, og de stal
vcere til Tegn, til bestemte Tider, til
Dage og Aar, som der staar 1 Mof.
1, 14. Derncest er det og urimeligt,
at saadauue store himmelske Legemer,
af hvilke de fleste ere stMe end Jor
den og fulde med Lys, ikke skulde med
deres Lys virke og udrette Noget paa
Jorden, helst fordi de ere skabte dertil,
fom Moses lcerer. Og virker de paa
Jorden, faa maa de og virke i et Men
neske, efterdi Menneskene ere ikke alene
skabte af Jorden, men ere endogsaa
det fornemste af alle Kreature paa
Jorden, og ligefom en liden Verden
og Middelpunkt af alle Kreature?
For det Tredie har og Gud befattet
al mennestelig Handel i en vis Tid
og Tal. Derfor siger Salomon Prced.
3, 1 og C. 9, 11, at Alting har en
bestemt Tid, Alting har sin Stund
og Time, og Alting hcendes Alle ved
Tid og Hcendelse; thi vi befinde og
saa, at enhver Tid er ikke ems, eller
af een Art, og lige Vilkaar undergi
ven, og at Mennestens Idrcetter gaa
ikke i enhver Tid lige vel for sig, hvil
ket og den Herre Christus giver til
kjende, naar han Joh. 11, 9 siger:
Ere der ikke tolv Timer om Dagen ?
som han vilde sige : hvad som ikke paa
en Tid vil gaa fort og for sig, men
hindres, eller ogfaa er farligt og sta
deligt, det kan blive anderledes paa
en anden Tid, faa det kan da uhindret
gaa for sig, eller og blive uden Fare
og Skade. Men nu er Tiden en scer
deles Himmelens Virkning ; thiHim
mellysene ere af Gud gjorte til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
