Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 Om Guds Hjcelps Forhaling, 2 Bogs
ikke et Haar kan falde af vort Hoved.
Ap. Gj. 17, 26. siger Paulus: Gud
har gjort, at alle Mennestens Slceg
ter bor paa den ganstelordensKredsaf
eetßlod,og han har bestemt forordnede
Tider og deres Boligs rette Maal.
Ligesom Stedet, hvor man stal leve,
kommer af Gud, faa er og Tiden, i
hvilken man stal leve, berammet og
forfeet af Gud, og stig bestemt Tid og
Sted forer med sig til enhver hans
Trcengsel og Bedrøvelse. Som nu
Gud har bestemt enhver Troendes
Trcengfel og BedrMlse sit Maal,
Tid og Sted, saa har han ogsaa sat
allefortrcedelige Mennester, fom stulle
sornrette, trcenge, bespotte, forhaane
og forfølge de Uskyldige, deres Tid,
MaalogMaade. Naar de derfor har
udhoret, naar de har stormet saa me
get Gud har besluttet at Made, og
ndgydt deres Grumhed, saa vil Gud,
som Hevnen tilhorer, opvaagne og be
tale dem. Derfor siger Gud 5 Mos.
32, 35.: Hevnen og Betalingen ho
rer mig til; jeg vil betale ; vaa sin Tid
stal deres Fod snuble ; thi deres Ulyk
kes Dag er noer, og de Ting, som ere
beredtetildem,haster åtkomme. Guds
Menighed er tilforn af Kjcettere, Ty
ranner og Voldsmand i horeste Maa
der bleven plaget og forfulgt, og Gud
har ladet Satan ved stige Ugudelige
en Tid lang brM, storme og fnyse.
Men naar deres Tid har vceret ude,
har Gud saa styrtet dem, at al Ver
den maatte med Frygt og Forskræk
kelse speile sig deri, ja kjende og see
Gudsßetfcerdighed. Saavcerer lang
modige, kjoere, styrker eders
Hjerter, siger Ap. Jakob Cap. 5, 8.
9. Thi Herrens Tilkommelse erkom
men ncer: sukker ikke mod hverandre,
at I stal ikke blive fordMte; sce,
Dommeren staar for D^ren.
VM.
’ Barmhjertige himmelske Fader,
i mit langvarige Kors erindrer jeg dig
om din Forjættelse og Tilsagn, da
du sagde: Kald paa mig i din N/sds
Dag, saa vil jeg fri dig, faa stal du
prife mig. Befal Herren din Vei, og
haab paa ham, han stal vel gjore det.
Voelt din Bei paa Herren, han stal
forftrge dig, og ikke lade den Ret
færdige altid vcere i Uro. Haaberpaa
ham altid, kjcere Folk, udpser eders
Hjerter for ham; thi Gud er vor
Tillid. O Herre, duharjo tilsagt os,
at du vil hMe os. Dit Ord siger jo,
at du giver alle dem, som haabe paa
dig, deres Hjertes Begjcering, og
ncegter dem intet af alt det, deres
Mund beder om. Bede de dig om
Livet, faa giver du dem et langt Liv
altid og evindelig. De fom fee og
We til Herren, blive oplyst, og deres
Ansigter blive ikke bestjemmede. De
har Lyst til mig, derfor vil jeg redde
dem ud, de kjende mit Navn, derfor
vil jeg bestjcerme dem, og de kalde
paa mig, derfor vil jeg bMhM dem ;
jeg er hos dem i Ns"d, jeg vil fri dem
ud deraf og gjFre dem tll 3Ere. Her
ren er ncer hos alle dem, som kalde
paa ham, som kalde paa ham i Sand
hed. Han gjFr det, som de Gudfryg
tige begjcere, han horer deres Skrig
og hjcelper dem. Sandelig, fandelig
jeg siger Eder : alt hvadfomhelst I
bede Faderen om i mit Navn, det
stal han give Eder; beder faa stal
Eder gives, leder,saa stal I sinde,
banker, saa stal Eder oplades; thi
hver den, som beder, han faar, hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
