Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Bogs
66 Af Kjcerlighed til Christum
men til de andre vil han vaa Dom
medag sige: Jeg kjender Eder ikke;
som han vilde sige: I kjendtemig
ikke, I stammedes i Eders Levnet
ued mig, ved min Idmyghed, ved
min Taalmodighed, derfor stammer
jeg mig nu igjen ved Eder. Hvo,
som ikke lever med Christus her i
Tiden, han stal ikke leve med ham
hisset i Evigheden. I hvem Chri
stus ikke lever her, i den vil
han ei heller leve der. Hvis
Hellighed Christus ikke er her,
deus Salighed vil hau ei heller
vcere der.
L 5. Giv agt vaa, hvem dit
Levuet her i dette Liv mest liguer
og hvem du er mest forenet med,
med Christo eller Djcevelen; thi med
den samme stal du ogsaa efter DF
deu i Evigheden vorde formet. Hvo,
der er afdod fra sig selv, han kan
og siden lettelig afdo" Verden. Men
at afds’ Verden, er ikke at elste Ver
den, ei heller det, som er i Ver
den,, som Johannes (1 Ep. 2, 15.)
siger: Hvo, som elsker Verden, er
ikke af Faderen, men af Verden;
thi hvad stjMer den om Verden,
der i sit Hjerte er fra Verden,
og hvo, som elsker Verden, kan snart
overvindes af Verden, fom Samson
af Dalila (Dom. 16, 6.) og maa
da lide al deu Hjerteforg, fom Ver
den med sig fMr. Verdens Kjcer
lighed hMr til det gamle Kreatur
og ikke til det nye Menneske. Thi
Verden er intet andet end Rig
dom og Bellyst eller Aienslyst,
KjMlyst og et hoffcerdigt Levnet,
deri forlyster sig det gamle Menneske.
Men det nye Menneske har sin Gloede
i Christo; Christus er det nye
Menneskes Wre, Rigdom, Lyst og
Gloede.
§ 6. Guds Billede, som er
foruyet ved Christum, er et Menne
skes hMste Zirat og derefter
stal vi fornemmelig strcebe. Sknlde
den livsalige og yndelige Gud ikke
bedre kunne gloede og fryde dig, end
det fordcervede Kreatur? siger Tau
lerus retteligeu. Saa veed man og
af Guds Ord, at Meunestet ikke
er stab: for Verdens Skyld, men
Verden for Menneskets Skyld. Men
nesket er ikke skabt til den Ende,
at det stal krcese for sig med koste
lig Spise og Drik, famle stort Gods
og Rigdom, raade over Stceder og
Byer, eie megen Ager og Eng, bruge
Pragt og stjMne Klceder, besidde og
have meget Guld, SM og Klenodier.
Et Menneske er ikke kommen til Ver
den for nogen forgjoengelig og ti
melig Tings Skyld, i hvor herlig
og ypperlig den og kunde vcere,
eller at han stedse stulde vcere Jor
dens Indvaaner og Arving og deri
have sin Lyst, FornMelse, Glcede og
sit Paradiis og intet bedre vide og
haabe, end det, som det bcestiste og
udvortes Oie kan see ; nei, ingenlunde.
Dertil er et Menneske ikke skabt;
for den Skyld er han ikke i Ver
den; thi han maa hernd igjen og
har her intet blivende Sted, og om
vi end i Hobetal fpdes til Verden,
saa tager dog os i Hobetal
bort igjen, driver os ud herfra og
lader os end ikke tage et Sandkorn
med os af alt det, fom vi her have
havt i Verden, vare vi end dobbelt
faa rige, hvilket jo klarlig og uimod
sigelig beviser, at vi ere ikke skabte
til dette Liv og at denne Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
