Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
Efter disse Ord vendte han sig hurtigt
efter en flygtig Hilsen, gjorde et Tegn til
Amtmand Hiorth, og begge ilede gjennem
Gemakkerne og forsvandt i den lille Dør,
hvis Forhæng lydløst faldt til efter dem.
I en ophøiet Stemning spredte Selskabet
sig, og Mortensen skrev i sin Noticebog:
„Det var et af hine store, uforglemme
lige Øieblikke, i hvilke man ligesom føler
Verdenshistoriens Pulsslag." —
— Fru Bennechen havde allerede trukket
sig tilbage. Overvældet af denne Dags Sinds
bevægelser kastede hun sig paa Sengen i
Krampegraad.
Men i de tomme Såloner vandrede Georg
Delphin rastløs frem og tilbage. Han skulde
først fremstille sig paa Slottet til Soupéen,
og det var ham umuligt at forlade Huset
uden at have seet Hilda.
Tjenerne og Pigerne ryddede ud af Bordet,
dråk Champagne og 10, saaat Kammerherren
flygtede helt ind i det inderste Kabinet —
uvis, misfornøiet med sig selv; — men alligevel
var det ham umuligt at gaa.
Tilslut kaldte han paa Stuepigen, som
han kjendte, og spurgte efter Frøkenen.
„Frøkenen er i sit Værelse og pakker
ind. Ved ikke Kammerherren, at Frøknen
reiser til Amerika iaften?" — spurgte Pigen,
hvis smukke Øine glinsede af Champagne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
