Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
havde mindet saa stærkt om det eiendomme
lige Smil, der — som en Familielighed følger
alle de Damer, der bære sine sex forreste
Tænder paa fast Plade.
I Salonen var ogsaa Husets yngste Søn
Alfred, der just var kommen til Byen, samt
hans gode Ven Hiorth. Extraskriveren gjorde
sig saa liden som muligt henne i en Krog,
foråt Bureauchefen ikke skulde bemærke ham
her midt i Departementstiden. Delphin nik
kede derfor overmaade venligt til ham.
„Nu skal ’ De — Hr. Kammerherre !
afgive Deres Dom i Sagen" — sagde Fruen,
„Alfred er saa ulykkelig — Stakkel ! — fordi
Papa ikke vil tåge ham i sit Departement.
Alfred paastaar, at det baade er retferdigt
og europæisk — som han udtrykker sig —,
at Papa hjælper ham frem; men De ved
selv, hvor ængstelig Daniel er for at give
Oppositionen den mindste Anledning til Klage,
og derfor —"
— og derfor vil han sende mig Fanden
ivold i Revisionen ," atbrød Alfred, „hvor jeg
ikke kjender en Sjæl, mens jeg netop havde
glædet mig til at faa sidde sammen med
Fliorth, — hvor blev der af Hiorth?"
Extraskriveren kom nu frem bag en Vif
tepalme og dreiede forlegen sin blonde Snur
bart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
