Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nemours
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Landskabet. Hvert Meblik opstod der Tratte og hoi-
rostet Tale i Kredsen omkring ham; det er utamkeligt,
at en Flok Arabere kan komme sammen uden at strides.
Naar det gik sorvidt, tog den gamle Dommer sin
lange Stok, pegede hen paa Klyngen og spurgte, hvad
der var paascrrde. Efter at have saaet Svar sad han
og grundede lidt og talte da nogle Ord i et dcempet,
fredsommeligt Sprog; det var en Faders Rost til sine
Born, det var hans Dom tillige, og fra den gjaldt
der ingen Appel, det vidste Enhver. Derfor sagtnedes
ogsaa Stormen, de oprorte Lidenskaber lagde sig. Adlede
de ikke strax, men vedbleve at tale, rynkede Oldingen
sine Bryn og hans Rost blev da hoiere, heftigere, der-
efter var der fcrdvanlig en Flok tilstede, som bragte
de Stridende til Tanshed. Saa smilte den gamle
Dommer i tilfreds Selvfolelfe af sin Myndighed, saa
tog han sig en forsvarlig Pris Tobak, og naar der
ikke var Andet at bestille, stak han Haanden ned i en
af de fyldte Scrkke og gav sig til at tygge paa nogle
af Bygkornene.
Men een Gang for alle, hvorledes er det muligt
for den Fremmede, at forstaa disse Jndfodtes Sprog,
iscrr da de sorskjellige Stammer nccsten alle tale sor-
skjellige Dialekter? Det er let at besvare: Naar man
som Arabefen taler med Minespil og med Hcenderne,
maa man kunne hore og forstaa dem med Ainene.
Esterhaanden som Scckkene vare tilsyede bleve de
lcrssede paa Kamelerne, eller rettere sagt paa Drome-
darerne, som den Afdeling af Slccgten hedder, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
