Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Taarn midt paa Kirken, der hviler, paa fire mægtige Piller, har der været tre andre Hovedtaarne, nemlig eet over Koret og eet over
hvert Hjörne af vestre Gavl, samt otte smale med höie Spirer, lo ved hvert Hjörne af Korset, og endelig sex maadelig höie Spire,
over Kapellerne ved det sondre og nordre Kors. — Kirkens Hovedindgange og Porte have været ni; Vinduerne ikke mindre end
316, og af Pillarer — de fleste af hvid Marmor — havde Kirken 3361, deraf i vestre Kors 1118, i üstre 824 og i Koret 609.
Desuden hörte til Kirkens Prydelser en Mængde Statuer og andre Udhugninger. Af Ornamenter mærkes især det kostbare St. Olafs
Skriin, forfærdiget af Sölv og besat med Guld og Ædelstene. Det var Kirkens vigtigste Skat og en Hovedkilde til dens Indtægt.
Dette Skriin havde sin Plads paa Höialtaret, og naar det bragtes ud i Procession — enten paa St. Olafs aarlige Fest den 29de
Juli eller andre Höitidsdage, eller ogsaa ved Kongevalgene paa Örething, hvor de valgte Konger gjorde Ed derpaa, blev det baaret
af 60 Mand. Desuden var her et anseeligt Sülvkors, der ved Processioner bares foran Skrinet. Kirken havde mange Altare —
efter Schöning 32 — hvortil laa en stor Deel Gods. Til Kirken var et Collegium af Kanniker eller Domherrer — 24 i Tallet —
til hvis Underholdning laae 24 af Stiftets bedste Sognekald samt adskillige Præbender med meget Jordegods og tilhörende Bygninger
i Byen. For övrigt bestode Kirkens egentlige Indtægter deels i den saakaldte St. Olafs Skat — en Afgift Bönderne erlagde af alt
det Qvæg, som holdtes i hele Landet, og af hvilken de to Trediedele tilfaldt denne Kirke —, deels i Indtægter af Jordegods og
Tiender, og deels endelig i Offer og Gaver af Pillegrime og Andre, som i Tillid til de Undergjerninger St. Olafs Helligdomme kunde
bevirke, sögte hid fra alle Kanter. Med Troen herpaa stod og faldt Kirkens Formue og Pragt. — Neppe et halvt Aarhundrede
efterat Kirken var fuldfærdig, brændte den 1ste Gang, 3die April 1328. Anden Gang afbrændte den ved Lynild 1431. Begge Gange
synes der imidlertid at have været Hjælpekilder nok forhaanden til snart at faae den i forrige Stand igjen. Men i 1531 den 3die
Mai, brændte den atter og under uheldigere Tidsomstændigheder, da Troen paa Helgeners Magt var svækket; og da faa Aar
derefter, nemlig 1537, Reformationen paafulgte, berövedes Kirken dens Kostbarheder’""), der förtes til Kjöbenhavn, og Kirken reiste
B) Af dell Kongl. Qvittering, der meddeltes Christoffer Huitfeldt 1510 for de af ham til Kjøbenhavn ved Jens Tillufsen (Bjelke^ afsendte Kostbarheder, som fandtes efter Erkebisp
Oluf Engebretsen paa Steenvigsholm, og som vare didbragte af ham fra Throndhjems Kirker og Klostere, sees: at St. Olafs Skriin veiede 6500 Lod forgyldt Sølv foruden 170
Krystaller, der med deres Sølvindfatning veiede 747 Lod. Et andet Skriin, hvori St. Olafs Skjorte opbevaredes, udgjorde 179 Lod forgyldt Sølv og 4 Lod 1 Qvintin Guld i tynde
Skiver. Fremdeles veiede dell hellige Erkebisp Eisteins eller St, Augustins Skriin 816 Lod forgyldt Sølv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
