Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kruse lii den danske Regjering hedder det: „Hvilke af dem (Skotterne) som ikke bleve skudte, haver givet sig udi Elven sig at salvere,
og der bleve druknede, og hvilke af dem levende over Elven kom, bleve dog af Bönderne paa samme Side strax ihjelslagne". — Efter
Folkets Fortælling omkom ogsaa Sinklars Kone tilligemed hendes nyfödte Barn i Slaget. Da de andre droge ud, havde Kjæresten
til Kjeld Fjerdingroen af Hedalen overtalt ham til at blive hjemme; men da hun fik hore, at Sinklars Kone var med, bad hun ham
inderlig at gaae med. „Ikke skal du faae mig Kjeld," sagde hun, „för du har reddet Barnet." Men Kjeld kom for seent. Ude af sig
selv sad Fru Sinklar paa Hesten og törrede Blodet af Barnet som var dræbt af en Kugle, og da Kjeld nærmede sig stödte hun en
Flus (en Dolk) i Brystet paa ham. En af Kjelds Fölge skjöd derpaa Fruen af Hesten, og siden saae de hendes Lig drive i
Laa-gen. Efter en anden Fortælling styrtedes hun af Bönderne, som holdt hende for en Hex, i Laagen; men hun sad paa Strömmen
og törrede Blodet af sil Barn, og den bar hende et langt Stykke forend hun omkom. Da Barnet blev dræbt, istemte hun en
gruelig Sang. Efter andre Fortællinger var hun blandt de Fangne og beholdt Livet. Dette ariföres ogsaa i Vaage Kaldsbog.
Da Slaget var forbi, salte Bönderne efter Fortroppen og hentede den igjen ved Solhjem. Da Bönderne kom stormende med Raabet:
„Her ere Flere," og Skotterne saae Döden for sig, sendte de Tolken frem og sagde, at de vilde give sig. De nedlagde sine
Vaaben, men da de saae, at der ikke var saa mange af Bönderne, som de havde tænkt, toge de Vaabnene op igjen og vilde slaae
sig igjennem; men nu bleve de skudte, nedhugne eller fangne. Veiviseren Peer Klungnæs var blandt Fortroppen og havde nær
faaet samme Ende, men han gav sig til at storskrige: „Jeg er Peer Klungnæs, jeg er jo Peer Klungnæs, jeg er af Jeres egne
Folk!" — Dagen efter begik Bönderne en blodig Ugjerning, som Dalens Beboere omtale med Afsky og önske ugjort. „De
Fornemste af dem, som vare der tilstede" vilde, at de Fangne som de havde indestængt i en Lade paa Gaarden Klamstad, skulde föres
til Akershuus, men Hoben raabte at de Alle skulde lade Livet, tog dem ud og skjod dem Mand for Mand paa 18 eller nogle flere
nær. Fem eller sex, „som Skuddene formedelst Troldomskunst ikke vilde bide paa," bleve ihjelstukne med Spyd. — Statholder Kruse
skriver om de Fangne: „Mens den Dag Slaget stod, blev der fangen 134 Skolter, hvilke de strax om anden Dagen ihjelslog og
skjöd, undtagen 18, sigende til hverandre at Kongl. Maj. havde nok at föde udi samme alten, dog en Part af dem vare saarede og
en Part af dem havde Kuglerne i Livet, der de hid (til Akershuus) ankom, af hvilke forskrevne 18 Soldater vi nu nedskikke de
trende fornemste, som er en Capitaine ved Navn Alex. Ramsy (Ramsey) og hans Lieutenant ved Navn Jacob Mannerpange, hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
