Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Parti fra ljos en.
13
-^O^-
4
1 »lierede i den nordiske Histories Dæmring forekommer Hedemarken, fordum Heidmörk, som et eget Rige, og disse Egnes
mangfoldige endnu existerende Oldtidsminder vidne om en stærk Befolkning langt tilbage i Tiden, et Forhold som deres lokale
Beskaffenhed gjör end sandsynligere. Længer hen i den historiske Tidsalder er Hedemarken en stadig Skueplads for de vigtigste
Begivenheder i Oplandene. Saaledes berettes der, at Kong Halfdan Svarte gjorde Hedemarken til Krigsskueplads, og Harald Haarfager satte
sig i Besiddelse af dette Landskab, efterat flere Fyrster, der havde forenet sig mod ham, vare nedlagte paa Ringsager. Sammesteds
overrumplede ogsaa Olaf den Hellige i Aaret 1017 en Armee, der var samlet for at standse hans Fremskridt, hvorved fem Konger
bleve fangne. Olaf kristnede Egnen, men da Hedemarken endnu blev Hedenskabet hengiven, kom Kongen tilbage 1 1021, hvorpaa
det hele Landskab blev kristnet. — I Midten af det 12te Aarhundrede, Aar 1152, grundlagdes Hammer Stad, hvor der tillige
oprettedes en Bispestol. Senere strakte den Forvirring i Landets Bestyrelse, som de borgerlige Uroligheder i den anden Halvdeel af
samme Aarhundrede medförte, sig ogsaa til denne Deel af Oplandene, hvor man stadigen holdt sig til Magnus Erlingsen og hans
Descendenter. Baglerne og de üvrige oprörske Partier fik af denne Grund gjerne Tilhold her, hvorved der forefaldt adskillige
Fægtninger. Saaledes kom Kong Sverre til Hedemarken omtrent 1177 og underkastede sig Landet, efterat have adspredt sine Modstandere,
og Aar 1202 blev den förste Bagiekonge, Ingi, som dengang havde sit Tilhold paa Helgeöen, svegen og dræbt af sine egne Folk.
Aar 1225 kom Ribbungerne til Hedemarken, hvor de odelagde Stange Præstegjeld, og i de to paafölgende Aar forefaldt flere
Fægtninger, deels paa Hedemarken og deels i Vinger Præstegjeld imellem Birkebenerne og Ribbungerne, hvorhos Hedemarken led ved de
Uroligheder, som Varbelgernes Parti foraarsagede i disse Egne i Aarene 1239 og 1240. Den sorte Död, der ogsaa rasede i denne
Deel af Landet, gav i det fjortende Aarhundrede den blomstrende Hammer Stad det förste Stöd. — I Aaret 1449 valgte
Almuen paa Hedemarken og i Oplandene Kong Karl af Sverige til Norges Konge. Denne kom, ifölge Indbydelsen, for at modtage
Kronen over Vermeland og Soloer, til Hedemarken, hvor Almuen af Hedemarken og Oplandene den 25de Oktober samme Aar i
Staden Hammer udstedte deres Hyldingsbrev, hvorefter Kongen reiste til Throndhjem og blev kronet. — Reformationen yttrede ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
