Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 O
denne Tid, eller i det Mindste för Reformationen, havde Stavanger tre Kirker, nemlig foruden den endnu tilværende St. Svilhuns
Kirke, en, kaldet Vor Frues Kirke eller St. Maria Kirke og en anden St. Mortens Kirke, samt endvidere tvende Klostere med Kirker,
nemlig St. Peders og St. Olafs Klostre, hvis Beliggenhed man endnu veed at opgive, det förste nær ved Hospitalet, og det andet
ovenfor Byen, hvor der endnu er en saakaldet St. Olafs Kilde.
Efter en ödelæggende Ildebrand i 1684 forflyttedes Biskoppens og Stiftamtmandens Sæde til Christiansand, 1686
ophævedes Stavanger Kjöbstadsprivilegier, som dog erholdtes tilbage 1690. 1716, 1766, 1768 indtraf atter ödelæggende Ildebrande.
Elter Folketælling af 1769 var her 2154 Indvaanere. Uagtet de for den norske Handel fordeelagtige Konjunkturer i den sidste
Fjerdedeel af det 18de og i de förste Aar af del 19de Aarhundrede, synes Stedet under disse lidet at være tiltaget, da der i 1801
kun fandtes 2466 Indvaanere, hvilket Antal efter Folketælling af 1815 kun var steget til 2593. Derimod har i de fölgende Aar
Stavanger anseelig tiltaget, fornemmelig ved den forügede Næring, de senere Aars betydelige Sildefiskeri har skaffet Stedet, hvorved
ogsaa Folkemængden har faaet en saadan Tilvæxt, at der ved Udgangen af 1846 taltes 8646 Indvaanere; og paa Stedets Udkanter
ere en Mængde nye Bygninger opförte.
Stavanger er anlagt for störste Delen rundt omkring en fra Fjorden indgaaende Vaag, hvis Sydvestside indbefatter den
smukkeste og vigtigste Deel af Staden, og paa de fra samme opgaaende Bjergskraaningen I Vaagens Bund ligger den store Domkirke
med flere oflentlige Bygninger omkring sig. Den övrige beboede Deel, der forer forskjellige Navne, udgjör en bred Landtunge,
hvis ene Side begrændser Vaagen, udenfor hvilken ligger det saakaldte Östervaag, som er Byens yderste nordostlige Deel.
Adkomsten til Byen fra den til samme forende Landevei er munter og venlig, og Stavanger ligner fra denne Side, hvorfra den ogsaa er
fremstillet paa vort Billede, en af de smukkere danske Landstæder; for den Reisende, som fra Sösiden nærmer sig Stedet, giver Synet
af de mange anseelige, mest med hvid Farve anströgne og vel vedligeholdte Pakhuse, der omgive Havnen, et fordeelagtigt Begreb
om Stedets Velstand og Handelsrorelse. 1 Almindelighed er dog det beboede Terrain meget ujævnt og klippefuldt, og Gaderne
snævre, saa al kun meget faa af disse kunne passeres af Kjörende.
(Efter i;raft).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
