Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Samtale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 85 -
Hyl. Men husk da paa, Filonous, at det er en helt
ny Ting, du nu kommer med! Og deri ligger den store
Fare. Nye Meninger skal man altid modsætte sig, de
bringer Forvirring i Menneskenes Sind, og ingen kan vide,
hvordan det vil ende.
Fil. Hvorfor Forkastelsen af en Tro, der ingen Grund
har hverken i vore Sansers Udsagn eller i Fornuftens
Vidnesbyrd eller i den guddommelige Autoritet, skulde
kunne omstyrte Meninger, der er grundede paa en af disse
tre Ting, kan jeg ikke tænke mig. Jeg tilstaar bent ud, at
nye Meninger med Hensyn paa Statsstyreisen og Religionen
er farlige og bør holdes nede med Magt og Myndighed.
Men er der den samme Grund til at bekjæmpe nye
Meninger i Filosofien? At gjøre noget kjendt, der før var
ukjendt, er et Fremskridt i Kundskab, og hvis alle saadanné
nye Tanker og nye Skridt havde været forbudne, vilde
Menneskene ikke have udrettet noget bemærkelsesværdigt i
Kunster og Videnskaber. Men det er slet ikke min Sag
at tale til Forsvar for Paradoxer og nye Paafund. At de
Egenskaber, vi opfatter gjennem Sanserne, ikke bor i
Gjenstandene, at vi ikke maa tro vore Sanser, at vi ikke ved
noget om Tingenes virkelige Natur og ikke engang kan
være sikre paa, at de er til, at virkelige Farver og Lyd
blot er visse ukjendte Former og Bevægelser, at en
Bevægelse i sig selv hverken er hurtig eller langsom, at
Legemerne er i Besiddelse af en absolut Udstrækning uden nogen
særlig Størrelse eller Form, at en ikke-tænkende Ting uden
nogensomhelst indre Kraft virker paa en Aand, at den
mindste Del af et Legeme indeholder utallige, udstrakte Dele
— dette er de nye Paafund og underlige Begreber, som
maa forarge hvert Menneske med en uhildet, sund
Dømmekraft, og som, naar de engang er indrømmet, vil fange os
ind i uendelige Tvil og Vanskeligheder. Og det er mod
disse og lignende nye Paafund jeg agter at hævde den sunde
Menneskeforstands Sag. Det er sandt nok, at jeg herunder
muligens kan blive nødt til at bruge enkelte Omsvøb og
ikke ganske almindelige Talemaader. Men forstaar man
først rigtig mine Meninger, saa vil det mest besynderlige i
dem i Virkeligheden vise sig ikke at være værre end dette:
at det er absolut umuligt og en ren Selvmodsigelse at tro,
at et ikke-tænkende Væsen skulde kunne være til uden at
opfattes af en Bevidsthed. Og er det en underlig Mening,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
