Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Samtale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 6o —
Fil. Lad mig da spørge dig om to Ting, først: kan
der være Mening i, at Filosofer eller andre giver et
ulegemligt aktivt Væsen Navn af Materie? Og dernæst: er det
ikke latterligt, at forvrænge Ordenes Mening i Strid med
den almindelige Sprogbrug?
Hyl. Naa, godt, lad os da ikke kalde den Materie,
siden du absolut har imod det Ord, men en tredie Natur,
forskjellig fra Materie og Aand. Thi hvorfor kalder du det
Aand? Leder ikke Begrebet Aand os til at tro, at den er
bevidst paa samme Tid som aktiv og ulegemlig.
Fil. Grunden er den, at jeg saa gjerne vil, der skal
være nogen Mening i det, jeg siger, men jeg har intet
Begreb om Handling uden gjennem en Vilje, og heller ikke
kan jeg tænke mig Vilje udenfor en Sjæl, jeg er derfor
nødt til at mene en Sjæl, naar jeg taler om et virkende
Væsen. Hvad kan desuden være klarere, end at en Ting,
der ikke har Forestillinger i sig, heller ikke kan meddele
mig det; men da nu denne Ting indeslutter Forestillinger,
maa det sikkert være en Aand. Forat du bedre skal kunne
forstaa denne Ting, vil jeg endnu sige — og deri er jeg
fuldstændig af din Mening"—, at da vi modtager Indtryk
fra Udenverdenen, maa der være visse Kræfter udenfor os
forskjellige fra os selv. I det Punkt er vi enige. Men
vi er uenige med Hensyn paa dette mægtige Væsens Natur1).
Jeg vil have det til at være Aand, du paastaar, det er
Materie eller en — du ved ikke selv hvilken — tredie Slags
Væsen. Paa den Maade beviser jeg, at det maa være en
Aand; af de Virkninger, jeg ser fremtræde, slutter jeg mig
til Kræfter bag, og af disse Kræfter slutter jeg mig til
Viljeshandlinger, og hvor der er Viljeshandlinger, maa der
være Viljer. Fremdeles maa enten selve de Ting, jeg
opfatter gjennem Sanserne, eller deres Forbilleder (archetypes)
existere udenfor min Bevidsthed, men da de er Forestilinger,
kan hverken de eller deres Forbilleder findes andre Steder
*) Her har vi Spørgsmaalets Kjerne. Efter Materialisternes Mening
skyldes Tilværelsen af de sanselige Fænomener en materiel Substans
eller en ukjendt «tredie Natur», ifølge Berkeley en fornuftig Vilje,
men ifølge Hume og Positivisterne er deres Aarsag absolut ukjendt,
og vi kan blot finde et almindeligt Udtryk for dem ad induktiv
Vei ved at støtte os paa Erfaringens Vidnesbyrd. Med Hensyn
paa Berkeleys Teisme se Alciphron, 4de Samtale; New Theory of
Fision Vindicated og Principles of Hwnan Knowledge, seet. 29—33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
