Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
212—25; 1794. I. 146—84. [jvfr. 1793, III. 297]; Svar paa Hr. Kapellan
Bentzons Opfordring, 1793, IV. 226—28; Beym Grabe des Hrn. D’Aubert,
Commandanten der Vestung Cronborg, 1793. IV. 235—40; Breve fra Helsingøer, 1794, II.
262—312; Erklæringer over Afbenyttelse af Hospitalets Tofter i Helsingøer, et Tillæg
til Juni Maaneds Iris, sstd. S. 333—62; Afhandling over Veisenhusets
Gienoprettelse — enten i dets forrige — eller i en nye Skikkelse, 1795. IV. 225—315;
ogsaa særskilt aftr. Kbh. 1796. (L. E. 1797, Nr. 2 o. flg.; jvfr. „Minerva“
1796, IV. 465; Collins Yttringer i „Hermoder“ VIII. S. 124; „Iris og Hebe“ 1796,
I. 117—19, 188—90).
I „Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn“ (Huehuetlapallan, 1826 Nr. 30;
Hvad er Lyksalighed? s. A. Nr. 68; Følelsers Værd og Uværd, i Anledning af
Katholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, P. 533 Lin. 26, til P. 534 Lin. 2,
s. A. Nr. 74; Hvad er Fædreland? Hvad Fædrelands-Kjerlighed, s. A. Nr. 80;
Hvilket Forhold synes at finde Sted imellen Moral og Theologie og Religion
og det fornuftige Væsen i et Menneske? J Anledning af Epistola encyclica 1826,
p. 41. Lin. 23 til p. 42 Lin. 4, 1827 Nr. 3; De Gamles Philosophie forener
Frihed med Naturnødvendighed i Mennesket, i Anledning af Kants Grundlegung
der Metaphysik der Sitten, P. 114 Lin. 12, Riga 1792, s. A. Nr. 38. [jvfr. s. A.
S. 650—52]; Anledning og Plan til et Skrivt, som vil udkomme under Titel af:
Bidrag til rigtig Kundskab om de Gamles Philosophie, eller
Creuzers Plotin de pulcro, og Proklus de unitate et pulchritudine, bedømt o. s. v.,
1828 Nr. 36. 37; de fleste af disse Bidrag under Talmærket: —6—).
Sander (Levin Christian), f. d. 13de Novbr. 1756 i Itzehoe,
hvor hans Fader var Skrædder; studerede i Kiel 1775—1778; var fra
1779 til 1783 offentlig Lærer ved det Dessauske Opdragelses-Institut
(Philantropin); 1784—89 Privatlærer i Greve C. D. F. Reventlows Huus i
Kbhvn; blev d. 6te Maj 1789 Fuldmægtig ved Creditkasse-Directionens
Secretariat; d. 24de Aug. 1791 Secretair ved General-Vejcommissionen; vandt
1794 en Guldmedaille for en til det tydske Selskab i Mannheim indsendt
Priisafhandling „Om de tydske Synonymer“; udnævntes d. 24de
Januar 1800 til Lærer i Pædagogik og Methodik samt Tydsk ved det
pædagogiske Seminarium, med Titel af Professor; holdt fra Efteraaret 1811
Forelæsninger ved Kjøbenhavns Universitet over Declamerekonst,
Pædagogik og det tydske Sprog, i hvilket han tillige examinerede ved Examen
Artium. † 29de Juli 1819 i Kbhvn. — * 1. 1802 Augusta v.
Grube († 5/4 1818). * 2. 1819, i April, Maria Sophie de Clozell
(† 16/4 1834 i Roeskilde) — (Autobiographi, meddeelt af G. Ph.
Schmidt, i „Der Freimüthige“ 1809, Nr. 49. 50, jvfr. Sanders
„Geschichte meines Freundes Bernhard Ambrosius Rund“, Hamburg 1784,
Th. 2. S. 41—44; 51—55 (under Navnet Christoph Bachmann);
Biographi i Kofods Convers. Lex. XXVI. S. 489—92; (Barfods) poet.
Læsebog, S. 522—26; Nekrolog i L. T. 1819, S. 567—76; jvfr.
Høst’s Morgenbl. 1819, Nr. 38; Rahbeks „Tilskueren“ 1819, Nr. 54;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
