Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
døgnets liv grov sig ned i sjælelige analyser,
—da stod Kielland endnu urokkelig og
uten anfegtelse netop der hvor han hadde
stillet sig fra begyndelsen av. «–Jeg
finder det høist paafaldende,» skriver han
til Georg Brandes (1890), «at i en tid, der
for mig staar som enestaaende i den
almindelige svækkelse–-; i en tid, hvor
stor og samfundsfarlig reaktion ikke
længer sniger sig frem, men mer og mer tager
Gud under armen og trodser sig frem; i en
tid, hvor varslerne er saa mange om simple
sociale mad-spørsmaals blodige løsning—
at i en saadan tid litteraturen føler trang
til at krybe under en sten for at være
psy-chologisk! Istedetfor at hidse og hidse
det brændende, opvarmer man hinanden
og sig selv med nærgaaende snusen i alle
alkover: hvem der har dyppet hist og hvem
her, og hvorledes det smagte. Hvad er det
dog for noget forbandet vrøvl med disse
kvindesjæle som skal være saa
compli-ficerede?–-»
En av Kiellands allerførste noveller
bærer titelen «En Debat»; den er ikke meget
betydelig, og Kielland har aldrig optat den i
nogen av sine samlinger, men titelen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
