- Project Runeberg -  Kejser Aleksander III og hans Omgivelser /
155

(1893) [MARC] Author: Nicolas Notovitch Translator: André Lütken - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

155
lægge Prøver paa sine glimrende militære Egenskaber, og
hans Navn er allerede indskrevet med store Bogstaver i vor
Krigshistorie.
Som ung Officer levede han i en Kreds, hvor man inter
esserede sig levende for alle Fremskridt. Det tog man ham
meget ilde op, og det er ikke saa meget længe siden, at han
var opført som „rød" i det hemmelige politiske Partis Proto
koller; det var først i 1880, at hans Navn blev strøget i «Proto
kollen over mistænkelige Personer". Det skete først, efter at
Loris Mélikov havde gjort den afdøde Kejser opmærksom paa
den Fornærmelse, der paa denne Maade tilføjedes en af Sejer
herrerne fra Donau. Saa strøg man „rød" og satte „velsindet"
i Stedet for det — men hans Navn er ikke blevet slettet.
General Obrutschev er gift med en fransk Dame og er
en ivrig Tilhænger af Alliancen med Frankrig. Allerede i
1870 udtalte han sig aabent for den; men den Gang var han
endnu en ganske übekendt General, og det tyske Hof i St.
Petersborg brød sig ikke det mindste om, hvacl han mente:
han var jo kun en Stjærne af sjette eller syvende Størrelse.
Men i 1877 kom denne Stjærne pludselig til at straale
med blændende Glans.
Man vil erindre, at vi i Begyndelsen af Krigen led en
Række Nederlag, der var Følgen af Intriger i Generalstaben.
De maatte genoprettes, og man kom til at tænke paa Obrut
schev, der i største Hast blev kaldet til Krigsskuepladsen.
Han kom og ændrede øjeblikkelig! hele Felttogsplanen ; han
optraadte med saa stor Bestemthed og Myndighed, at han fik
gjort Ende paa Intrigerne, og det er vist ikke for meget at
sige, at Hæren skylder ham sin Frelse.
Det er næsten et Vidunder, at han ikke har skabt sig
Fjender; det kan kun forklares derved, at hans Lojalitet er
uangribelig, hans Hæderlighed grunclmuret og hans Beskeden
hed næsten overdreven; det er Egenskaber, som aftvinger alle
og enhver Agtelse og Ærbødighed.
Aleksander 111. betragter ham mindre som en Raadgiver
end som en personlig Ven, thi han har i ham fundet en
virkelig uegennyttig Tjener, der kun tænker paa at opfylde
sine patriotiske Pligter, og som kun lever for Ruslands Ære
og Storhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:00:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/alex3omg/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free