- Project Runeberg -  Kejser Aleksander III og hans Omgivelser /
123

(1893) [MARC] Author: Nicolas Notovitch Translator: André Lütken - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

123
Hr. Staal synes, at det er heldigere at gøre sig saa lille
som mulig. Det er vist ikke mer end netop, at man i det
engelske Udenrigsministerium kender til hans Eksistens.
Han hører til den gamle Nesselrodeske Skole. Han søger
at undgaa alle Forviklinger og foretrækker at opgive Ruslands
soleklareste Ret fremfor at give Anledning til Uenighed.
Jeg vil ingenlunde sige, at Hr. Staal modarbejder Rus
lands Interesser, men jeg paastaar, at han ikke er i Besiddelse
af den Energi, eler er nødvendig for at gøre dem gældende.
Han mangler Tillid til sig selv og foretrækker derfor ikke at
vove sig frem. Hertil kommer, at hans Kendskab til vort
Lands Historie er saa mangelfuld, at han ikke er overbevist
om, at vore historiske og geografiske Rettigheder i Orienten
er vel begrundede.
— „Rusland er stort nok," sagde han en Gang til en af
sine Venner, „jeg begriber ikke, hvorfor det vil udvide sig
endnu mer i Asien."
Naar man tillader sig at gøre ham opmærksom paa, at
det af Hensyn til Ligevægten i Europa er nødvendigt, at Rus
land i Asien nærmer sig den engelske Grænse, svarer han, at
vi derved ikke opnaar andet end til ingen Nytte at vække
Misstemning mod os i England.
En Diplomat, der har drevet elet til en saa høj Grad af
Skepticisme og ikke interesserer sig videre for sin Virksom
hed, men som ikke desto mindre samvittigheclsfuldt vil op
fylde de Pligter, der paahviler ham, har selvfølgelig kun ét at
gøre: at paatage sig enhver Opgave, der bliver tildelt ham,
at udføre de Befalinger, der bliver givne ham, at beskæftige
sig med ethvert Spørgsmaal, der bliver forelagt ham, men
uden Iver, uden Overbevisning, uden Haab om et godt Udfald,
uden en Gang at bryde sig om, hvor vidt det hele ender med et
tilfredsstillende Resultat; men frem for alt maa en saadan
Diplomat vogte sig for at tåge Initiativet. Det er ogsaa det,
Hr. Staal gør : som lojal diplomatisk Agent gør han det engelske
Udenrigsministerium bekendt med alle de Depescher, han mod
tager fra St. Petersborg, og vice versa. Det er en Brevkasse
forsynet med en Sikkerhedslaas, men det er ikke en Ambas
sadør.
Hr. Staal er iøvrigt i Besiddelse af personlige Egenskaber,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:00:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/alex3omg/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free