- Project Runeberg -  August Herman Francke. Et Livsbillede fra den tyske Pietismens Tid /
70

(1881) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70 Ottende Kapitel.
Frugter i Folkets Liv og fandt ingen. Da lod sig her og der
hore Stemmer, som fordrede noget nyt. Fsrft var det et sagte
Suk og Lengsel, et Anste og Begjcer, saa vovede man sig ty
deligere ud med Sproget, sagde de malmpantsrede Theologer
det lige i Ansigtet, at de med sin Fcerd kun hindrede Guds
Riges Komme, og omsider rorte sig ogsaa her og der en Haand
for at tåge fat paa Verket.
Allerede i den fsrste Halvdel af Aarhundredet havde det
rsrt sig paa denne Maade, — en Valentin Andrea, en Melden,
en Meyfart, en Groszbauer, en Quistorp, en Schrsder — det
var Mend med klart Vie og varmt Hjerte, som ivrede mod
den stridbare Skoletheologi, idet de lagde sterre Vcegt paa det
praktisk kristelige Sindelag. Ogsaa Harpetoner lod sig hore,
som uafladelig frembar Sange om Sandheden og i fuldc
Akkorder talte umiddelbart til Hjertet. En Paul Flemming, en
Heinrich Muller, en Georg Neumark, en Lovise Henriette af
Brandenburg, og fremfor alt en Paul Gerhard, det var Men
nesker, som havde Hjertet paa det rette Sted, og hvis dybe,
inderlige Fromhed udgjsd sig i Sange, hvorved alle, som tsr
stede efter den levende Gud, kunde vederkvege sig.
Krigen havde paa mange Maader overdsvet deres Stemme
med Slagenes Larm, men med desto mere paatrcengende Magt
rsrte det sig, da Krigen var bragt til Taushed, og en Gjering
gik gjennem Folket, som lovede en heldbringende Tingenes Ven
ding. Men da Tidens Fylde kom, sendte Gud den Maud,
som, idet han ragede et Hoved op over sin Tid, skulde stille sia
i Bevegelsens Brcrndpunkt og ssre Kampen til Seier, en Mand,
der for Ven og Fiende stod som en Helgen, over hvem Syn
den ikke syntes at have nogen Magt, en Mand med et Hjerte,
som, ledet af et klart Hoved, uden Forbehold hevdede Sandhe
den og fortcerede sig i sin Herres Tjeneste, nden at ville vide
andet end ham og hans 3Ere, med et Hjerte fuldt af hellig,
trofast, ufkrsmtet Kjerlighed, grundet paa Troen og stcerk i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:50:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ahfrancke/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free