- Project Runeberg -  August Herman Francke. Et Livsbillede fra den tyske Pietismens Tid /
21

(1881) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gjeunem ny Anfcegtelse. 21
Gang sprunget herop, uden at det har kostet mig en eneste Sved
draabe. Det synes mig, som om jeg er bleven gammel paa et
Aar."
Mon du skulde voere syg, Anna? Det forbyde Gud! Da
vilde jeg hellere selv voere syg, thi jeg kan ikke udholde at se
dig lide Smerte."
Syg? Jeg ved ikke at ncevne noget Sted paa mv Legeme,
hvor jeg har ondt; selv den Hovedpine, som for saa hyppig
plagede mig, har givet sig noget. Men alligevel er det, som om
al min Livskraft var lammet."
De satte sig begge Paa den simple Troeboenk, Ssskendepar
ret Anna og Herman Francke, som man ofte saa spasere sam
men. Sine Kamerater havde Herman givet Lsbepas, og uden
at agte par deres Spot sluttet sig til sin Ssster, og denne Til
slutning var bleven desto inderligere, jo mere han mcerkede, at
Byttet for ham ikke var noget Tab, men en Vinding. Ssste
ren stod for ham som en Helgen, som et Vcesen fra en hsiere
Verden, ifcer i den sidste Tid, da ogsaa hendes ydre Skikkelse
stadig blev lettere og gjennemsigtigere, medens paa de liljehvide
Kinder to skjsnne, rsde Roser blomstrede. Han saa op til
hende som til et Forvillede, han fslte sig ligeoverfor hende saa
liden, saa fattig, saa uren, saa mangelfuld, og, dog trykkede dette
ham ikke i Modlsshed til Jorden, afskrcekkede ham ikke, men
drog ham tvertimod hen til hende og optcrndte i ham en hellig
Iver efter at blive hende lig; thi paa hende kunde han med
egne Vine se, at sand Fromhed allerede hernede gjsr Hjertet sa
ligt og drager Himlen ned til Jorden. Som en Fredens En
gel gik Anna omkring i Huset, og alle, som kom hende ncer,
fslte sig bersrt af en mild Fredens Luftning og fcrngsledes til
hende fom ved et Trylleri. Syndens Magt syntes at voere
brudt i dette rene Hjerte, det var som om dette englelige Vcesen
aldrig havde havt nogen Kamp at beståa med Kjsd og Blod,
som om Verden aldrig havde formaaet at ove nogen fristende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:50:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ahfrancke/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free