Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEORIER OM VULKANER OG JORDSKJÆLV HOS GRÆKERNE OG ROMERNE
vegten blir større end de sammenbindende kræfter. Paa samme maate gaar
det med hele denne verdens masse at en del av den opløses av alderdom,
falder ned naar den er opløst og bringer det ovenforliggende til at skjælve,
først naar det glir ut (ti intet legeme — ialfald av nogen størrelse — rives
bort fra det som det hænger fast ved, uten at dette bevæges), derpaa
springer disse dele tilbake fra den faste bund som en ball naar de er faldt
(naar en ball falder, sprætter den op flere ganger idet den stadig blir sendt
op fra jorden til et nyt sprang). Falder de nedstyrtende dele ned i stille«
staaende vandmasser, ryster netop dette fald alt rundt omkring med bølge«
slag, som den faldne vegt slynger op fra dypet naar den kommer knu«
sende i sin pludselige vælde.»
Den sene forfatter Ammianus Marcellinus, som er vor vigtigste kilde
til keiser Julians historie, har en digression om jordskjælv. Han frem«
lægger flere forskeres mening om dem, blandt andre ogsaa én forskers
som han kalder Anaximander, men det er en feiltagelse for Anaximenes.
Hans fremstilling av Anaximenes’s teori, som ikke stemmer helt med Ari*
stoteles’s og Seneca’s, lyder saaledes11: «Anaximander sier at jorden slaar
store sprækker naar den blir tør ved ualmindelig hete eller efter regnskyl.
Luften trænger saa med voldsomhet i store masser ind i dem og saa rystes
jorden ved det voldsomme lufttryk som blir i sprækkerne, og føres ut av
sin oprindelige stilling. Derfor indtræffer disse jordskjælv i varme tider
eller ved ualmindelige regnskyl.»
Vi kommer nu til en hel række teorier som alle antar at blæsten er
grunden til jordskjælv. Det er vinden i atmosfæren som paa forskjellig
maate antages at trænge ned i jordens indre og fremkalde rystelser.
Archelaus hadde ifølge Seneca denne opfatning. Seneca beretter om
ham12: «Archelaus sier følgende: «Vindene gaar ned i jordens hulrum;
naar saa al plads er optat og luften er fortættet saa meget som den kan,
presser og klemmer den pust som kommer oppaa den første igjen, den
tidligere og knuger den først sammen med mange slag og jager den saa
avsted i forvirring. Saa søker den bedre plads, fjerner alle snævringer
og forsøker at bryte sine stængsler. Saaledes gaar det til at jorden be«
væges, idet luften kjæmper og søker en utgang. Derfor er der vindstille
og ro før der skal bli jordskjælv, fordi den pustens kraft som pleier at
sætte vindene i bevægelse, holdes tilbake i sit underjordiske dyp.»»
Den første som forsøkte at forklare jordskjælv som en følge av pres
av luft i jorden, var muligens Anaxagoras, som vi ovenfor har talt om.
Om ham har Aristoteles følgende13: «Anaxagoros mener at æteren i kraft
av sin natur gaar opover; naar den saa træffer paa jordens underside og
175
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
