Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Statsminister Fredrik Stang - Tale ved aarsmødet 13de oktober 1865
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
som ikke paa anden vei stod til at faa ha}vet, Jeg
kan nævne kommunen; det er Voss kommune, og jeg
kan tilføie, at den saaledes tilintetgjorte udsalgs- og
udskjænkningsret var den eneste, som endnu bestod i
hele Hardanger og Voss fogderi. He saaledes paa
viste kjendsgjerninger maa dog vel, skulde jeg tro,
forslaa til at bevise, hvorledes folket betragter brænde
vinsondet, nemlig at det ikke sætter det i klasse med
anden daarskab, som man kan overlade til livet seiv
efterhaanden at fortrænge, men tvertimod anser det
som et onde, der som saadant indtager en plads for
sig seiv og bør bekjæmpes med ethvert anvendbart
middel.
Men, indvender man, deraf, at det er uyttigt og
priseligt, at loven gjør alt, hvad den formaar, til at
fortrænge brændevinet, deraf følger ikke, at det er
en vel begrundet gjerning at stifte afholdsforeningei
og at sende afholdsagenter omkring i landet Hen
tanke, som heri indeholdes, gaar, saavidt jeg skjønner,
ud paa, at man ikke har noget imod, at brændevms
ondet søges medarbeidet paa lovens vei, det vil sige
gjeunem udvortes tvingende midler, men at man ikke
bifalder, at det søges modarbeidet paa erkjendelsens
vei. Kan dette være en berettiget tanke? Ser man
for det første hen til sagens indre værdighed, spørger
man sig seiv, hvad man vil finde mest moralsk og
medborgerlig tilfredsstillelse ved, enten ved at vide
folket til en vis grad bevaret mod brændevinsfordær
velsen alene gjennem legale forholdsregler eller ved
at vide bevarelsen opnaaet gjennem erkjenåelse og denne
erkiendelses indvirkniug paasederne, kan der da være tvil
om ‘ svaret ? Her som allevegne maa det dog vel være
det sande, at hvad der er frugt af erkjendelse og fn
vilje maa skattes høiere, end hvad der er frugt at
udvortes indskrænkende midler. Men hvo ser des
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
