Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sogneprest Sven Brun - Tale ved aarsmødet 30te august 1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
opmuntring og* styrke,- er hans fordærvelse, o, saa
lader os hjælpe ham, saa lader os ved tale, ved skrift,
ved eksempel overbevise ham om, at brændevinet,
brugt som drik, for det sunde menneske er en unød
vendig og unyttig og i sine følger fordærvelig drik;
lader os ved at afholde os derfrå bevise ham det,
liver i vor stilling, at det er ingensomhelst betingelse
for lykke, for sundhed og kraft. Det er ofte sagt,
og det er sandt: vort land kan ikke brødføde sig
seiv, men kaste sin næring i brændevinskjedlen, det
kan det. Den norske bondes kaar er som oftest ikke
misundelsesværdige, hans liv er et stadigt prøvelsens;
han lægger sig, han opstaar, hans øie speider, ingen
forandring, snart ingen regn, snart ingen sol og varme,
ringe grøde det ene aar, skuffede forventninger det
andet; hvilken deltagelse kan han vente, naar han pro
ducerer for brændevinskjedelen ? Hvad under, om
han, som styrer her oventil, som giver regn og frugt
bare tider af himlen, om han, som saa gjerne vil
mætte os med føde og vore hjerter med glæde, heller
lader frugten fordærves paa marken, hvor den staar,
end at den skal fordærve mennesker timelig og evig 1
Vor sag er god, vor sag er Gluds. Lader os ikke
blive trætte; vi skal nok høste i sin tid. Vel lyder
det maaske atter til os om en anden fiende, ligesaa
mægtig, ligesaa farlig, nemlig øliiommen, der truer
med at oversvømme stad og land; men kan det være
ærlig ment, naar man vil, at vi skal opgive kampen,
fordi fienderne er to og ikke én? Lad liver, som
ræddes for ølet og der er vist god grund dertil,
arbeide derimod af al den evne, Gud vil forlene ham,
og paa den maade, han anser tjenligst, men jo mere
han arbeider saa, jo mere vil han indse nødvendig’-
heden af ogsaa at være med os, at paa samme tid
som der raabes paa maadehold i nydelse af øl, maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
