Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Biskop Jens Laurits Arup - Tale i latinskolens festsal 6te april 1845
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tvedragt at adsplittes saa forekommer det mig ind
lysende, at ogsaa vor fnrening maa hente sin styrke
fra enhed i sin ide og i sin stræhen, og at opgaven
altsaa maa blive at flnde det, hvori alle dens med
lemmer er enige, og deri erkjende det baand, som
knytter os til hverandre, den tanke, som leder vor
virksomhed. Og en saadan enkelt, simpel, uimodsige
lig sandhed gives der. Man kan stride, om brænde
vinet, nydt i ringe maal, er absolut skadeligt, om
kampen imod nmaadelig nydelse i andre henseender
ligger indenfor vor foreniugs øiemed, om pligten kræver,
at vi ogsaa übetinget skal negte andre, hvad vi seiv
forsager; men hvad der ikke kan bestrides, er, at
brændevinet, saaledes som det for tiden anvendes i
det daglige liv, er en kilde til nød, elendighed og
fordærvelse og saaledes et stort almenonde • og
hvad der ei heller kan bestrides, er, at det eneste
kraftige og, om end langsomt, dog sikkert virkende
ydre middel til at betvinge ondet, menn eskene har
udfnndet, er igjennem übetinget forsagelse af brænde
vin som drik at stille eksempel mod eksempel, vane
imod vane, og her har vi vort foreningsbaand beteg
net, her har vi vor virkemaade angivet.
En anden merkelig ytring i vor tid, en arv, vi
i forædlet skikkelse har modtaget fra hin store revolu
tion, der i slntningen af forrige aarhundrede rystede
Frankrige og hele Europa, er en sterk fremtrædende
stræhen efter at udjevne uligheden i menneskenes til
stand og vilkaar. Det var, som en skarpsindig skri
bent bemerker, ingenlunde for friheden, at der under
hine blodige omveltuinger kjæmpedes; aldrig fandtes
den mindre i Frankrige, end da dens pris lød i vild
jubel fra forblindedes læber; ei alene handlingen, ei
alene ordet var da bundet, seiv følelsen, tanken søgtes
lagt i lænker; thi at ytre medynk med et offer var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
